torsdag den 30. juni 2011

DAG 43

Se videooptagelse på youtube filmet i haven d. 30.06.2011
http://www.youtube.com/watch?v=yLrAqLyMoLo






Jeg går haven ekstra godt igennem idag -tjekker for knækkede og visne planter på stierne, hundelorte og affald. Det tager efterhånden noget tid - haven er blevet stor.


Tornet Salat i betonen






Vild Gulerod i al sin pragt


Den Kanadiske Gyldenris har mange små fine knopper og vil snart blomstre



De store brosten der lå ved den ene indgang ud mod parkeringspladsen er væk. Jeg finder nogle nye ikke langt derfra, graver dem op og stiller dem samme sted. Stierne luges lidt for ukrudt - paradoksalt nok - men sådan er det jo med ukrudt; det gror jo som bare pokker og så dér hvor man ikke ønsker det. Det synes at være en meget fuldende gestus at gøre, før jeg overlader haven til sig selv i et stykke tid: Med dette paradoks er alting på en måde åbent igen.


Den ene af de to indgange fra parkeringspladsen


På den anden side af havnen ligger Nyhavn og lige til højre for den gule havnebus blandt biler og andet kan Aftenshowets pavillon skimtes


Her kommer pavillon til at ligge i forhold til haven







Det er ikke lykkedes mig at blive færdig med det nye skilt endnu inden ferie, så derfor kommer det lille, der hele tiden har været der, lidt op i højde, for at kunne gøre sig lidt mere synligt.


Den sidste ting jeg gør på pladsen før ferien er at lave denne lille intermistiske bænk af fundne materialer. Det ville være rart med en måde at kunne gøre ophold i haven på. Omvendt vil jeg gerne være tro mod princippet om ikke at tilføje grunden noget. På et tidspunkt lander den måske naturligt et sted