Honningbi blandt den Hvide Stenkløver - luften er sød af honningduft
Jeg kommer ret sent i haven i dag, et familiemedlem vil gerne vises rundt. Det er varmt og der dufter alle vegne. Gederamsen er på retur allerede, men der flyver stadig honningbier rundt i dem. Nede iblandt Stenkløveren summer det helt og der er en sødelig duft i luften.
Planeringen og klargørelsen til Aftenshowets Pavillon er startet og de er allerede langt her hen over middag. Men de har holdt sig fint på kanten af haven. Da jeg præsenterer mig, ved den ledende mand udemærket, hvem jeg er. De har fået nøje instrukser på at lade haven og planterne stå...."ellers falder der brænde ned", som han udtrykker det. Man kan ikke sige andet end, at haven respekteres. Selv da jeg siger jeg vil komme og rydde de bunker, de har lagt ved en af indgangene til haven, fjerner han dem selv lidt efter med gravkoen. Det viser sig også han ved lidt om planterne, der gror her og hvilke type jord de skal have for at gro her. Han spørger interesseret til nogle af arterne. På spørgsmålet om han ved hvornår pavillonen flytter ind, viser han mig et skema for, hvad der kommer til at ske i den kommende tid. Uge 28 ankommer pavillonen og ca. 1. august har de aflevering på det hele til DR. Formodentligt begynder de at sende fra ca. det tidspunkt. Det er en udemærket tidsplan for mig med ferie, skilt osv. Mens vi står og snakker, - han har bl.a. lige spurgt om jeg ved hvordan planterne er kommet hertil, kommer en yngre mand og kvinde forbi. Hun udbryder aggressivt - "kan I så se at komme væk - og lade vores planter være. Det er mig der har spredt dem" siger hun og peger ud mod alle de Hvide Stenkløvere! Pudsigt ... Men jeg er nu alligvel lidt forbløffet over, hvis hun har haft frø af Hvid Stenkløver andet sted fra - det er en vild plante og ikke en havestaude, og ikke en man har frø af hvis ikke man ved noget om det - så jeg går efter hende for at høre nærmere. Det viser sig da også hun bare har spredt frøene af de planter, der allerede groede her. Men sådan så de spredte sig hurtigere. Sympatisk projekt. Hun fortæller hun har boet som nabo til grunden i 8 år, og med sin tidligere hund er kommet rigtig meget på pladsen igennem årene. Hun har i den tid altid samlet affald og glasskår for at skåne hundene, men da ingen andre hjalp til holdt hun efterhånden op. Hun beretter om en episode med nogle håndværkere, der holdt til i et skur og altid lossede alle flasker og andet affald ud på pladsen. Trods hendes venlige anmodninger om, om det ikke nok kunne ophøre, fortsatte det. Hun havde tllfældigvis set hvor de lagde nøglen til skurvognen, så en mørk aften samlede hun og hendes kæreste al deres affald sammen og smed det tilbage ind i skurvognen og låste pænt efter sig. Intet andet. Siden da var der aldrig igen samme mængder smidt affald... He.
Hun refererer iøvrigt hele tiden til nogle andre stier, der har været på grunden, til det går op for mig at hun taler om de stier jeg lavede sammen med de lokale drenge tilbage i 2007. Det er første gang jeg hører nogen andre end drengene omtale dem.
Fyren der følges med kvinden viser sig iøvrigt at være ved at starte et firma meget lig det firma Philip, der var her forleden, har startet. Han hedder Peter og kender rent faktisk også Philip fra Kaospiloterne...lille verden. Han er nu den 3. jeg hører om indenfor en måned! der lige har startet et firma, der gerne vil styrke virksomheder til at tænke innovativt i forhold til miljø, bæredygtighed, socialitet og branding. Der er hård konkurrence. Peter kender nogen med bistader - vi leger lidt med tanken om, at man kunne stille nogen op i forbindelse med haven.
Længe efter endt havedag, i fredags, i aftens mulm og mørke, sad en flok studenter med hvide huer omkring et bål og hyggede. De sad der hvor man nu planerer og skal placere DR pavillonen. Jeg havde forventet at finde haven en smule påvirket af en flok glade berusede studenter, men jeg fandt 2 tomme dåser og intet andet. Ikke en gang en knækket blomst!