@Mattias (Åben blog _ DAG 34)
PS - Det er klart, at for mig har fokus på ukudt aldrig kun handlet om ukrudt. Det alene, at man har noget man klassificere som ukrudt finder jeg interessant (ukrudt kommer af tysk ’Unkraut’, på gammel dansk hed det ’ugræs’). Det er jo en kulturel betegnelse for en række planter der vokser uønskede steder. I fagsprog ville man kalde det 'vilde planter', ruderater eller andet. Men det gør det også pludselig meget 'ufarligt' at snakke om, fordi det bliver til natur natur og ikke længere siger noget om, hvordan vi kulturelt ser på denne gruppe af planter. Men i dette sprogbrug ligger der netop en kategorisering, som kun få stiller spørgsmål ved – man kan sige det er et værdisæt, man har arvet – man kalder det også natursyn. Og natursyn er yderst interssant fordi det handler om vores nationale idenditetsfølelse - vi er stærkt nationale når det kommer til natur - og politiske beslutninger, klimapolitik, byplanlægning, og i særdeleshed orden versus uorden – og det berører netop spørgsmål som inklusion, frihed, anarki og det utilpassede samt rumligheden for det mangfoldige. Mangfoldigheden i den vilde natur er tankevækkende, når tanken falder på hvor begrænset vores forståelse og accept af det multikulturelle samfund er; mangfoldigheden er tankevækkende, når man tænker på hvor meget biologerne taler om truslen af monokulture fra invasive fremmede arter; der er jo stadig mangfoldighed, men artssammensætningen ser måske ikke lige ud som en biolog eller en dansker med stærke følelser omkring det særligt danske landskab, ønsker det skal se ud. De invasive arter (eller måske nationaliteter?) er en trussel, men mod hvad? For har der ikke altid være arter der truede de andre, og alligevel kan det ikke være gået helt galt, for så var der jo ingen mangfoldighed til. Og den er der jo. også på Krøyers Plads, endda inklusiv op til flere klassificerede invasive arter.
Det nye bed, med ny sti til højre.
Bliver færdig med stien påbegyndt i går - der er på stien noget jern, der ikke kan fjernes, som jeg må bruge lidt tid på at dække til med sten og grus så man ikke snubler i det. Det kommer der en lille bakke på stien ud af. Starter på næste forløb som igen løber på ydersiden af de højeste planter af den Hvide Stenkløver. Jeg har besluttet mig for at ville lave stier og plantebede, som er synlige på afstand stort set hele vejen rundt om haven. Også for at haven formidler sig selv lidt bedre når DR flytter ind med evt større forsamlinger til følge. Disse stier her vil forhåbentlig både inviterer folk ind på området, men også fortælle dem, der evt er på vej til bare at mose igennem, at der rent faktisk er taget stilling til vegetationen her. Sådan så man kan håbe, at folk når at stoppe op før de evt går ind igennem et plantebed, og i stedet følger en sti.
- og her set fra den anden side; ny sti til venstre
De flere plantebede begynder tilsammen at gøre netværket af stier mere forgrenet
Endnu en ny art - som kunne være en Skive-Kamille?, ellers en af de sommerblomster som en lokal dame såede sidste år..