Det stiforløb jeg har gravet på de sidste par dage, gør jeg færdigt i dag. Stien måtte tage sig et ordentlig knæk fordi der pludselig var store mængde Klippe-Stenurt, der gemte sig inden under den plante jeg ellers havde tænkt mig at ofre i en større sags tjeneste. Med dette seneste forløb er jeg nu nået ned til molekanten på ydersiden af den Hvide Stenkløver, dvs man nu faktisk kan gå en runde i haven istedet for at gå frem og tilbage af samme sti. Det fremhæver også flere plantebede. Desuden har jeg nu en fornemmelse af, at det her kunne godt være et sted at stoppe, ihvertfald foreløbigt indtil man ved noget mere konkret om hvornår de går igang med Aftenshowets pavilion og hvad det kommer til at indebære.
Det bliver til en del varder i denne del af haven
Skolernes sommerferie er lige startet idag, og jeg har måtte gøre mig nogle overvejelser om hvad jeg gør når jeg nu tager på ferie. Skal jeg komme og se til haven en gang imellem eller skal jeg helt give slip. Jeg er lidt bekymret for om det hele vil oversvømme i hundelorte, for der har hver dag på det sidste været en del at grave ned. Og jeg har på fornemmelsen at det er de lokale husbådsejere og en pa enkelte faste hundeluftere uderfra, der holder fast i ikke at samle op eller grave ned. Jeg har besluttet mig for at spørge dem og undersøge hvordan de selv ser på det, og om der mens jeg er væk, kunne gøres noget i forhold til at fjerne efter hundene. Først møder jeg manden med den store sorte hund. For ikke så længe siden prøvede jeg at gøre en venlig henstilling med inspiration til osv, men han mente hans hund kun sked ovre i det fjerne højre hjørne med sand. Nu prøver jeg igen, men han holder fast. Fair nok. Senere mødte jeg Esters ejermand. For første gang. Ester er en meget dejlig brun labradorhund, som altid kommer og hilser på mig i haven. Men uden helt at have set hende har jeg hende lidt mistænkt for at lette sig et bestemt sted i haven her dag. Og det skal hun selvfølgelig have lov til, men kunne ejermanden måske ikke osv...? Jeg når slet ikke så langt. På spørgsmålet om hun er Esters ejermand, svarer hun undvigende ja og skynder sig videre. Bemærkelsesværdigt.. i og med at hun bor på båden Luna, som er den af husbådene, der ligger næsten aller mest lige ud til haven af alle både. Og pludselig står det ret klart for mig, set i lyset af at de aldrig har været ude og spørge hvad jeg laver - jeg har taget deres hundetoilet fra dem - jeg har taget deres område. Eller sådan tænker jeg at de må opleve det, siden hun nu heller ikke engang ønske at svare på mit forsigtige forsøg på kontakt. Interessant at der rent faktisk er fundet en stile magtkamp sted om hvis sted det er, kæmpet i ukrudt og hundelorte... Til slut mødte jeg jeg én af de husbåds- og hundeejere, jeg under hele forløbet har snakket meget med. Hun var meget imødekommende med at kunne hjælpe, men var alligevel lempelig i sin fortolkning af, hvornår man skulle samle op efter sin hund; kun når man selv havde set den sætte sig og kun hvis det var på stierne, ellers ikke... Jeg kan jo ikke just påstå, jeg har set alle de hunde jeg har samlet op efter, men okay jeg fornemmer, at det her er måske også hvad jeg kan forlange. Og hun er meget venlig at ville sende budskabet videre. Desuden hævder hun som jeg har hørt så mange sige, at hundelorte er gødende for jorden og planterne. Jeg har også hørt det modsatte.....så det må så en googlesøgning kunne afklare!? ...(2 min senere) Meget tyder på at det er korrekt, hundelort gøder, og som flere påpeger er en ren hundelort bedre end en hundelort efterladt i en pose. Nogle påpeger dog også at de tiltrækker dræbersnegle (som jeg har set i haven tilbage i maj i forbindelse med noget af alt det haveaffaldd der er blevet dumpet). Lugten kommer man dog ikke udenom, men hvis bare jeg ikke skal træde i den, så kan jeg vist ikke gøre mere i den henseende. Det føles rigtigt at have gjort et aktivt mere direkte forsøg, og nu må det gå sin gang.
Om eftermiddagen kommer Katarina og Johanne fra Publik, mine samarbejdspartnere. Vi snakker forløb, skilt og fremtid. Konklusionen forbliver lige så flydende og åben, som alt andet hidtil har været i dette projekts proces. Det i sig selv er en stor kvalitet, at det evnes fra alle parters side, og at projektet kan bære det. Sådan er det bestemt ikke altid..
