Dagen starter med snuskregn og lidt kølig luft, i stærk kontrast til en meget tung fugtig varme i går. Selv med ekstra bluse og regnjakke fryser jeg. Stephanie kommer lidt senere. Ved dagens slutning er vi færdige med sand på alle stierne nede ved molekanten. Det er meget vellykket i denne ende af haven, som om det er lykkedes endnu bedre at danne stier efter planternes vækstmønster, således at det også kan ses, at det er sådan det forholder sig. Der skal graves rigtig meget sand op til stierne – vi kommer en hel spades længde ned, uden at støde på grus eller jord – der er stadig kun ren fin sand i bunden af hullet. De må have kørt læssevis af sand ind i sin tid til Luftkastellet.
En spades længde dybde, og stadig kun sand!
Plantebede laver stier - stier laver plantebede...
Den berygtede Klippe-Stenurt i plantebed.
Ved dagens slutning er jeg også blevet noget svimmel, ikke sådan fysisk, men mere mentalt. JB fra NCC havde bedt om et møde i haven kl 10. Han kom, og bragte nogle nyheder med sig, som jeg endnu ikke helt har forstået den fulde konsekvens af, men som under alle omstændigheder ændrer en del på forudsætningerne for projektet. Jeg er nødt til at overveje nøje projektets intigretet i forhold til det, der kommer til at ske, og hvad der skal ske fremover. Derfor er jeg heller ikke parat til at uddybe det yderligere her endnu. Dette haveprojekt tager et ny drejning næsten hver dag – der er ingen fare for at falde hen i lutter botanisk nørderi, dertil er der for mange interesser i denne grund, og såmænd også i selve projektet, så derfor dyrker vi netop detaljen ekstra meget, og alle de underlige plantenavne.
Gederams
Selv om det aldrig har været projektets primære ærinde, giver det et passende perspektiv på situationen, når man står på Københavns dyreste byggegrund og man ved at penge er magt, men samtidig insisterer på at snakke om Almindelig Hønsetarm, Hvidmelet Gådefod, Gold Hejre, Humlesneglebælg og hvad de ellers hedder alle sammen.
Ser først denne svamp i dag..- ved siden af blade af Følfod
En ting der faktisk er ved at tage pippet lidt fra mig, er de hundeejere, der er så tykhovedet at de føler sig højt hævet over, at deres egens hunds hundelort har noget med dem at gøre. Tag nu f.eks. da JB og jeg står og snakker, han i jakke, jeg i min kitteluniform – ikke at jeg forestiller mig at min uniform kan indgyde nogen respekt i den henseende, men den signalerer, at jeg er den samme som alle andre 30 dage jeg har lavet have her… da en mand gør hold i sin store sølvgrå bil med gule nummerplader, ca 20-30 meter fra os. Han lukker en sort hund ud fra bagagerummet, som straks løber ud i sandet og rundt i haven og snuser til alle de gode hundedufte der jo er. Tydeligvis på en mission om at forrette sin nødtørft og plante sin territoriale afmærkning et velovervejet sted. Alt imens står manden inde på betonbelægningen i sin hvide og marineblå sejlersko, med hænderne i lommen og ser til. Han skal ikke nyde noget af at gå ud i sandet. Han står ca 5 meter fra en af havens stier, og derfra kan man se en pæn del af havens øvrige anlæg. Hunden sætter sig selvfølgelig og leverer det, den og dens ejer er kommet for, et lille fløjt og hunden springer glad ind bag i bilen igen, bagsmækken lukker mekanisk i, og når kun lige at lukke helt før manden er kørt væk igen. …. Vi fryser lige billedet af JB og mig et øjebllik, som de måbende tilskuer; provokationen er total!