Med udsigt til den sidste industri i Københavns Inder Havn - kunne ikke helt tyde, hvor skibet kommer fra, men oprindeligt kom det fra Bergen og bringer alt papir, der bruges i dansk bladindustri - deraf øens navn; "Papirøen"
Starter med at fjerne hundelorte igen i dag.... Graver bagefter videre fra i går og kommer den anden vej rundt om Mark-Stenkløveren og Filtet Hestehov. Jeg når ikke så meget i dag, Stephanie er ikke med i dag og flere henvender sig for at høre hvad jeg laver, og pludselig er tiden gået. Men jeg får et godt spørgsmål, som jeg sjovt nok ikke er blevet stillet før. Hvordan er denne have kunst og på hvilken måde gør den sig som kunst i det offentlige rum. Mange har spurgt om jeg var landskabsarkitekt eller biolog, men når jeg har svaret, at jeg er kunstner og at haven er et kunstprojekt, er det som om det har forklaret det hele for dem. Som om det har givet mening i al sin mærkelighed, med mig der gik her hver dag og gjorde noget, der virker fremmedartet og unormalt i det offentlige rum, men som netop lod sig forklare i skikkelse af kunst. Måske i mangel på en bedre forklaring.
For den der er klar til en brandtale fortsætter man nedenfor – hvis ikke, stopper man her….
Dagens blomst - dette er ikke en Mælkebøtte, men Almindelig Kongepen
For mig hænger det sammen med, hvordan jeg ser på kunst i det offentlige rum i det hele taget. For mig skal kunsten fungere i, absorbere og reflektere den sammenhæng den befinder sig i, såvel den fysiske som den sociale. M.a.o. med en kunstfaglig term; den skal være kontekstuel. Dvs kunsten rummer ikke i sig selv et udsagn løsrevet fra det sted den befinder sig, - den rummer og tager stilling til det sted, og den præmis der ligger til grund for dens væren på netop det sted. Desuden ser jeg kunst i det offentlige rum som noget, der langt hen af vejen skal få os til at reflektere og åbne øjnene på os. Og ideelt set skabe nye sammenhænge generelt samt nye betingelser netop for det offentlige rum. I alt for mange år har der været fokus på permanencen af et værk, varigheden, at det skal være der i mange år og derfor være til at holde ud at se på i mange år. Med det til følge at værket rigtig ofte ikke gør noget overhovedet. Men denne varighed kan jo også være processuelt betinget og ikke nødvendigvis være en statisk størrelse. Tiden kan tillades at blive en dimension af værket.
Black Box Garden er et kunstprojekt, fordi det gør langt mere end blot være en have. For det første er der hele den performative del af min ageren i processen. Den aktivering og investering jeg personligt laver af og på stedet er med til at drage en lang række flere elementer ind i begrebet have og det at skabe en have. Haven i sig selv er ikke nødvendigvis kunst. Når jeg så alligevel vil hævde det er kunst, så er det i kraft af min iscenesættelse, som arbejder med at fremhæve noget, vi som samfund har forkastet. Jeg giver det frasorterede en værdi, jeg benævner det og gør det ud fra et ønske om at ville diskutere begreber som orden og uorden, og dermed også vores normer for værdi og idealer. Begreber som er fundamentale og klassiske. For at kunne diskutere det i sin kunst anvender nogen oliemaling – for mig har planter vist sig at være mit materiale. Desuden tydeliggør haven en række vilkår for, hvad der burde blive betragtet som et offentlige sted, sådan som det gør sig gældende for Krøyers Plads. Den tydeliggør adfærd, der begrænser offentlig (dvs alles) anvendelse af stedet. Sidst men ikke mindst er bloggen her naturligvis et vigtigt bevidstskabende og reflekterende element. Men indtil videre kan man sige den blot er en løbende registrering af processen. På et senere tidspunkt ude i fremtiden, når haven ikke længere eksisterer, vil den som et kunstnerisk element få en anden status.