Bloggen er din!
Jeg er i haven - men bloggen er i dag åben for kommentarer, overvejelser eller tilføjelser til haven og mine registreringer. Alle kommentarer vil forblive publicerede i uredigeret form.
Klik på overskriften "DAG 34" for at få adgang til at skrive kommentarer.
Hej Camilla. Dejlig blog, og vigtigt for et projekt som dette at dine tanker og forbehold kommer frem i lyset.
SvarSletJeg har hele tiden tænkt dit fokus på udkrudt som en underspillet og jordnær politisk kommentar med demokratiske referencer til mangfoldighed, inklusion, frihed og anerkendelse af det utilpassede. Men i din blog og formidlingen af projektet fylder de overvejelser ikke så meget.
Spørgsmålet er egentlig; hvordan kan man arbejde med frihed og det utilpassede uden at det bliver tilpasset og ufrit? En umælende ukrudtsblomst har vel svært ved at gøre modstand.
Hvornår starter og slutter din kontrol over projektet?
God arbejdslyst, Matthias
Alice sagde...
SvarSletKære Black Box Garden.
jeg forsøgte at indsende nedenstående svar til Matthias på den åbne blog
i dag. Den oprindelige version var lidt længere, men blev slettet da jeg
blev bedt om at vælge en blog-profil.. Håber at andre ikke er blevet
'smidt af', og at mit indlæg kan postes alligevel. Hermed den hurtige
version:
@Matthias:
Umælende ukrudtsblomster yder modstand i kraft af deres tyste
langsommelighed. Det hedder ukrudtsbekæmpelse fordi der finder en kamp
sted der midlertidigt er suspenderet. Haven insisterer på en alternativ
opmærksomhed, hvor man må træde ind ad stier der ikke fører bestemte
steder hen. Man må tage langsommeligheden på sig. I et trekantet
blomsterbed åbenbares lys gennem græsser, overflødigt liv i farver med
sin egen stædige cyklus. Kunstnerens indgreb er en afgørende
understregning. Men modstanden arbejder også selvstændigt.
Bedste hilsner
Alice
Hej Mattias
SvarSletTak for kommentar og relevante spørgsmål.
På mange måder rammer du ret præcist ned i projektets kerne og eksperiment. For ja, hvordan kan man arbejde med noget der er utilpasset uden at tilpasse selvsamme? Spørgsmålet er kan man give det utilpassede en værdi som utilpasset? Er der en mulig forståelse for det som fænomen uden at tilpasse? Tåler det utilpassede synlighed overhovedet? Omvendt kan man spørge hvad er det utilpassede hvis det ingen synlighed har?
I tilfældet ukrudt og nu haven på Krøyers Plads er det netop gennem synliggørelse af ukrudtet som en kvalitet og dets mangfoldighed bl.a., at det er lykkedes mig at overbevise NCC om at lade det bestå indtil der skal bygges, eller i hvert fald for en stund. Ellers ville det være jævnet med jorden allerede nu. Og så var det utilpassede jo helt væk.
Der findes kun lidt sprog, såvel det talte som det visuelle, i vores samfund, for hvordan man inkluderer det utilpassede som utilpasset. Nogen ville måske mene det handler om rummelighed (og inklusion), og det er måske også noget af sandheden, men rent faktisk er der mange, der allerede påskønner en vegetation som den vi ser på Krøyers Plads lige nu. Byggetomter som sådan, ses ofte som et sted som eksponent for frihedsfølelse og uden reguleringer. Men der er en dominerende masse (ikke nødvendigvis et flertal) der gør det til et negativt ladet sted at være, ved deres ligegyldige omgang med affald, hundelort etc., ikke fordi de ikke synes om stedet, men de kan kun se, at det er ukrudt, der gror der, og derfor ikke af værdi samlet set. En holdning med den konsekvens, at langt de fleste mennesker egentlig bare synes tomter som Krøyers Plads er et onde og det ville være bedst hvis nogen kunne komme med en bulldozer og 3000 m2 rullegræs (hvordan gør en ”umælende ukudtsblomst” mon modstand i sådan et tilfælde?). Ukrudt er rod i manges øjne, og mindst af alt slet ikke en biodivers skattekiste og et forrådskammer. Tankevækkende er det, at man lige på den anden side af dokken sidder og forguder det i maden. Og jo rent faktisk en form for sprogligørelse. Mange af de folk, der er kommet for at spørge hvad jeg laver, er stort set alle blevet overrasket over hvad der gemmer sig på denne grund, af frodighed, skønhed og særlig overrasket over mangfoldigheden. Man har simpelthen ikke evnet at se det. Min intervention søger at fremhæve det eksisterende på det eksisterendes præmis. Og det er en af de mest fremtrædende konflikter, men også en af de mest interssante og udfordrende elementer ved projektet; Konflikten mellem at kontrollere og have en standard for noget, men samtidig kunne lade projektet være uden for kontrol. Ligeledes i forståelsen af og i et forsøg på at skabe et offentlige rum, bliver denne konflikt eller balance også meget aktuel. Dette aspekt, det offentlige rum (og Krøyers Plads), er i min blog kommet til at fylde meget, og ja desværre nok til fordel for det metaforiske i det, der ligger i for mig generelt at pege på ukrudtet og hvad det er for nogle historier jeg ser ukrudtet fortæller – det kan du godt ha ret i.
Men jeg må dog med forbløffelse konstatere hvor lidt af alt det arbejde der er gjort, der rent faktisk kan ses med mindre man befinder sig midt i haven, fordi det hele er vokset så højt og vildt – mange stier kan ikke længere ses på afstand. Paradokset ved at at kultivere ukrudt er at det er så vildt. I mine øjne et ideelt paradoks. Så, som det er nu føler jeg ikke, jeg har specielt meget kontrol over haven…. Min tanke har hele tiden været, at på et tidspunkt skal haven overleveres til et videre liv uden min indblanding, for så at se om nogen vil tage over, om noget har ændret sig i folks adfærd eller om alt bare vil vende tilbage til der, hvor det startede. Men med den seneste udvikling i projektet med DR der rykker ind, synes projektet ikke helt at være nået dertil endnu. Black Box Garden har på mange måder sat sig i orkanens øje. Jeg forsøger at bruge kunsten til at observere den proces det skaber – og flyde med. Det er et provokerende slip af kontrol…
Vel mødt i haven!
Camilla