Starter dagen med at rive de rødder og planter sammen som jeg gravede op i går til den nyeste og 3. sti. Undervejs i arbejdet kommer en mandsperson mod mig. Det viser sig at være Jon fra N55. Han spørger, om jeg er ved at lave en have. Jeg fortæller lidt om projektet, hvorefter han oplyser mig om at han har lånt pladsen 1 år frem af NCC, og har planer om at lave et større projekt med sit Walking House og noget nyttehave i en eller anden form for samarbejde/dialog med Anja Franke, Instant Herlev Institute. Han er ikke konkret men peger ud mod det område af pladsen, hvor projektet skal foregå. Umiddelbart virker det ikke som om vi vil forstyrre hinanden, og der vil også gå lidt tid endnu før de går igang så måske er jeg allerede færdig til den tid. Yderligere kan han dog oplyse mig om at i modsatte side af pladsen og i noget af det område hvor min have er, vil der skulle ske nogle arkæologiske udgravninger af den gamle dok. Præcist tidspunkt for udgravningerne kende han ikke. Det er unægteligt nogle væsentlige oplysninger Jon kommer med, som ændrer lidt på min situation, men spørgsmålet er om det ændrer så meget på mit projekt. Mit projekt er enkelt i sin grundform og er en ramme som ikke har et endeligt defineret indhold. Med sin minimale aktion i at lave en have af eksisterende materialer med min investering af mig selv i en central rolle, er er det som om projektet bliver en observatør af og fremkalder alle interesser der måtte være på Krøyers Plads. Jon og jeg diskuterer videre, vi har mange samme holdninger, vores interesser kan sammenlignes, men vi vil ikke helt det samme. Vores projekter er forskellige og vil komme til at gøre noget forskelligt ved og på stedet. Så selvom det ændrer på hele min rolle i forhold til NCC og at NCC nu helt sikkert ikke vil komme på banen af sig selv, altså opsøge mig og høre hvad jeg har gang i, give mig lov eller ej, så finder jeg det interessant at Jon og Anja netop har været den proces igennem med at spørge om lov og fået lov, og jeg har ikke. I forhold til mit projekt føler jeg at tvivlen er kommet mig til gode, og at jeg besluttede at udsætte kontakten til NCC, for selvom dette initiativ har været undervejs i årevis har jeg været meget usikker på hvad præcist jeg ville og hvordan min relation til bl.a. ejerne skulle være. Nu forbliver jeg aktør for så vidt på samme niveau som hundeejeren, der heller ikke spørger om lov til at bruge disse slags steder som et stort hundetoilet, og dermed gør jeg ikke noget ingen andre ville kunne gøre. Jeg har jo heller ingen økonomi i projektet andet end omkostningerne ved lidt haveredskaber, ingen kunststyrelsens penge eller andet gør dette projekt muligt. Jeg tror det kan blive et ret interessant møde med Jon og Anja’s projekter og Black Box Garden.