Princippet for stierne er, at de anlægges så de omkrandser en koncentration af en art planter alene eller flere arter som tilsammen udgør et bed. Jeg søger hele tiden at aflæse en form for vækstmønster. Det sammen med en aflæsning af, hvor har folk allerede har gået, som jo også påvirker vegetationen, afgører stiernes placering. Det giver dem en dobbelt funktion af både at skulle være en indramning af planterne, men som også skal fungere som det inviterende element ind i landskabet og til bevægelse rundt blandt planterne. I dag da jeg kom lå 3 hundelorte på den ene sti, som jeg fjernede og lagde ud på det mere åbne areal. Hver morgen når jeg kommer går jeg en tur på stierne for at se efter hundelorte, men også for at se efter fodaftryk i sandet, der vil fortælle mig om andre end kun hunde benytter stierne. I dag er der fodspor fra en stor sko, men også spor fra fugle. Johanne Løgstrup og Katarina Stenbæk har meldt deres ankomst for at diskutere mit samarbejde med Publik og hvordan projektet kan repræsenteres i deres regi. Vi bliver enige om at iværksætte noget med en blog med denne logbog hurtigst muligt på Publiks hjemmeside, og så lade det udvikle sig på samme organiske måde som selve projektet. Vi sidder på det lille terrasseformede betonareal omkrandset af Kanadisk Gyldenris og et areal med Tagrør. Der står også et fint lille Birketræ. Det er overskyet i dag og vi sidder med jakker på. Der har været nogle kolde dage på det sidste, men varmen skulle komme tilbage slut på ugen.
Efter mødet med Johanne og Katarina fortsætter jeg arbejdet lidt endnu. En gammel mand med sin lille hund komme cyklende ind på pladsen. Han har været her næsten hver dag, jeg har været her. Dog opholdt sig på afstand. I dag henvender han sig nysgerrigt for at høre hvad jeg laver, for nu har han jo set mig gå her gennem mange dage. Først bliver han vist lidt skuffet over at høre at ingen fine haveplanter skal med i haven, men omvendt kan han godt se hvad jeg har gang i og så sætter han pris på at jeg har samlet affald sammen. Jeg spørger om han er kommet her med sin hund gennem lang tid. Tror han misforstår spørgsmålet for han svarer ”ja - 45 år”. Det viser sig han har boet i Lagkagehuset i 45 år men med egne ord tilføjer han ” det gør ham jo ikke til Christianshavner” siger han og ler. Han er nemlig født i Esbjerg, men han ville ikke bo andre steder end her på Christianshavn. Da jeg fortæller ham jeg også bor her og peger op mod min lejlighed, spørger han om det er den med terrassen for der passede hans kone som hjemmesygeplejerske en gammel mand genne en årrække. Pudsigt sammentræf omend jeg i selve øjeblikket føler mig på en måde lidt for afsløret og udstillet, at han ligefrem kender til mit hjems rumlige opbygning.