Morgenen starter brutalt. Endnu ikke i gang med dagen kan jeg høre noget som umiskendeligt lyder som store maskiner. Og rigtigt nok – nede på pladsen står en gravko allerede. Dagen i sig selv er brutal…det regner og har regnet længe. Det er vådt og klokken er endnu ikke ret mange. Uden morgenmad, men med 2 øller i en H&M pose styrter jeg ud af døren ned på pladsen. Arbejdsmændene i går gav mig det tip, at ville jeg redde nogle planter var et par øller til gravkoføreren ikke dårligt givet ud. Han er allerede i gang.
Jeg giver mig straks i kast med at redde nogle af stenurt-planterne. Regnvejret er mit held, for skal man flytte planter må det ikke være for tørt. Men snart kan jeg se at gravkoføreren graver mere nænsomt end hvis man skal planere generelt og han synes at gå uden om de store Gråbynke-tuer ude på det sandede areal. Henvender mig til ham og det står straks klart at dramaet er overstået, før det rigtig er begyndt. Han snakker om at det er svært at gøre noget uden at det kan ses. Ja for han havde fået at vide han kun skulle udbedre forhold, som kan være til fare for folk på pladsen, fjerne jernstænger og jævne bunker hist og pist. Og det helst så man ikke kan se han har været der. Jeg kaster et blik på hans maskine….hm ja det er jo en hel kunstopgave, han der har fået stillet. Jeg spørger nysgerrigt til om hans jobbeskrivelse har ændret sig siden i går, men det kan han ikke sige noget om, for han er først blevet briefet her til morgen.
Sådan går man udenom en Grå-Bynke med en gravko
Det betyder at mere end blot træerne er reddet, men også væksten under og omkring dem.
Et enkelt sted er jeg dog nødt til at fjerne nogle planter, nogle haveplanter. Praktikanten og jeg graver dem op, og flytter dem op i den del af haven, der er anlagt indtil nu.
en Haveiris
stor Knopurt
lidt regnvejrspoesi..
en uidentificeret art...
og en Klippe-Stenurt
...mere Klippe-Stenurt
Det regner stadig - det er godt. Jeg er ikke overbevidst om, at det vil lykkes at flytte planterne, men vi må gøre forsøget. Som haveplanter virker de noget fremmedgjorte blandt de vilde arter. Vi skovler vand fra betonen op i en spand og vander efter plantning. Andre muligheder for vanding har vi ikke.
Mine handsker er gennemblødte, og vandet begynder at kunne mærkes under regntøjet. Men dagen er ikke længere brutal, og vi går derfra med 2 øller i en H&M pose, som vi ikke fik brug for. Ved nærmere eftertanke skulle gravkoføreren måske nok have haft dem alligevel…