Gederams
Det pibler frem alle vegne og om lidt står det hele i blomst....vi holder vejret og venter i spænding!
Vejsennep
Mark-for-glem-mig-ej
Alm. Hønsetarm
Valmue
Agertidsel
I dag kom min gartner forbi, som passer mit Statens Kunstfond projekt 'Den Urbane Have' ved Professionshøjskolen Metropol (se evt. www.kunstpaastedet.dk). Jeg havde fortalt ham om projektet her. Først gik vi en runde og jeg havde lidt oplevelsen af at det ikke helt gjorde indtryk på ham. Vi gik en runde og jeg pegede nogle af de snart 80 arter ud, jeg har fundet på grunden. Men så skulle vi gå en runde mere, og en mere – og det var tydeligt det voksede på ham. Et herligt nørdet visit. Vi fik en snak om landskabsarkitektkulturen, og at det alt for ofte sker at der plantes noget som klarer sig skidt i lige netop det miljø det plantes. Og det forlanges gerne at samme planter genetableres nøjagtigt, selv efter det har vist at de har vanskeligt ved at gro på det pågældende sted.
Mens vi snakkede henvendte en begejstret kvinde sig, gift med chefkokken af Nordic Food Lab , som det viser sig at hedde - det køkken, der holder til på den grå husbåd lige ud til grunden – en underafdeling men altså ikke direkte NOMA. Kvinden måtte straks dele havens eksistens med resten af verden via Facebook. Hun var total iphone-fan og ville vise os en app som hedder "I spy something..." hvor haven ville dukke op i en søgemaskine hvis man f.eks. søgte på ’vilde haver’ i København. Men hun kunne desværre ikke lige få den til at virke der – håber det er lykkedes senere. Selv har jeg hverken Iphone eller smartphone, men det ville være ret cool… Forklarer hende havens princip og bliver i øvrigt selv opmærksom på, at på pladsen er der de første 3 faser af det, man i biologisk fagsprog kalder succesionsfasen. Når et stykke jord ligger brak vil naturen til alle tider helt af sig selv starte med at gro til og det gør den i 4 faser (mener jeg det er). Først flytter græsserne ind – det er det vi ser ude i det sandede areal på Krøyers Plads. De danner grobund for næste fase som er de lidt større planter, dem man også i fagsprog kalder urter (ikke at forveksle med krydderurter) – det er i det område hvor Black Box Garden folder sig ud. Disse danner igen mulighed for småtræer og buske at rykke ind – det er det, der kan ses med de famøse selvgroede træer langs pakhuset. Og slutteligt ville det hele vokse til i skov, hvis det fik lov at ligge længe nok. Det har altid interesseret mig, at f.eks. den Jyske Hede med lyngen er noget af det mest oprindelige danske natur, vi kan forestille os, og dermed også noget af det mest naturlige. Men faktum er at det er et billede på natur, vi har erhvervet og tilegnet os, bl.a. gennem guldaldermalerne og det koster hvert år store ressourcer at vedligeholde og fastholde naturen i det stadie. Lynglandskabet er blot urtestadiet i succesionsfasen og ville hvis ingen gjorde noget, gro til og forsvinde. Det sætter os unægtelig i et dilemma mellem den kulturskabte natur og den naturlige natur. Og var det ikke for en klimakrise kunne det jo også være et fedt…