11. dag og det store personlige gennembrud indtraf: ”Må jeg låne din skovl så kan jeg grave lorten ned”. Manden som er kommet hver dag sin store sorte hund i den al tid jeg har gået her, og som forleden kun havde et ”nåh” at sige til oplysningen om at jeg var ved at lave en have, tilbød simpelthen helt af sig selv at grave lorten, der lå meget tæt på en sti, ned. Jeg blev helt paf. Jeg ved ikke hvad der var anderledes i dag, men en dialog startede i samme øjeblik han kom ind på grunden. Måske fordi vi hilste på hinanden i dag.
hundeejeren med Nordatlantiske Pakhus i baggrunden
Jeg fortalte lidt om grundens historie med køb-slag og igen køb af NCC og dens værdi i dag, hvortil han sarkastisk tilføjer ”ja så er det nok Danmarks dyreste hundetoilet”. Han spørger stadig ikke videre til haven, som om han er tilfreds ved tanken om en have, uanset anledningen til den. I lighed med manden fra dagen før får jeg hans livshistorie, som også viser sig at være lokalt forankret. Nu bor han i en husbåd nede i den lille kanal forenden af ”Det Hvide Snit” (Lejerbo).
Jeg fortsætter arbejdet, som er en fortsættelse af opgravning til nye stier fra i går. Jeg beslutter mig for at lave et bed som er lille og ovalt med Gyldenris og en klitrose ca. i midten. Bedet er mere nydeligt end noget andet sted indtil videre, og jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om det er ok eller ej.
Kriminalforsorgen
En dame opsøger mig: ”Nu har vi siddet deroppe”, siger hun og peger op på Kriminalforsorgens facade ” og set dig gå her hver dag. Nu må jeg have styret min nysgerrighed – hvad laver du? Samler du blomster ind eller hvad gør du? Jeg morer mig ved tanken om at hun og hendes kollegaer har siddet deroppe og holdt øje med mig ”ja" svare jeg – "det ved jeg godt I gør, og jeg har ventet på I ville komme ned”. Pladsen her er så scenisk anlagt med alle omkrandsende husfacader vendt mod pladsen, at det rent faktisk forholder sig sådan, at man kan måske ikke se folk der kigger, men tro mig - man kan mærke det. Hun er begejstret for ideen og glæder sig til at følge haven.
Det er gennembruddet for dialog i dag og sidste henvendelse i dag viser sig at være Gotfred Louis-Jensen der med en arkitektur model i hånden og ifølge med en journalist fra Amagerbladet er ude at inspicere Krøyers Plads. Gotfred Louis-Jensen er en kendt debattør af Københavns arkitektur og arkitektur modellen han har i hånden er da også hans forslag til hvordan Krøyers Plads skal bebygges, for han mener ikke NCC’s forslag er godt nok. Han har været til de 2 sidste af ialt 3 workshops for alle interesserede borgere, som NCC har kørt i processen i tilblivelse af deres forslag. Jeg havde gerne selv deltaget men kunne ikke til nogen af dem. Tror dog heller ikke på dem, som meget andet at de skal kunne skabe en buffer til at ”nu er i blevet hørt så nu er der ikke mere at komme efter”...groft sagt. Men GLJ havde altså været der og havde også gjort opmærksom på at deres forslag ikke var godt nok. I det resume NCC har liggende for denne workshop på deres hjemmeside er denne kritik ikke nævnt overhovedet. GLJ’s forslag består af et meget højt tårn helt ude på hjørnet af molen ind til dokken og en mængde mindre huse helt inde langs nuværende parkeringsplads. Det levner plads til et stort åbent rum på knapt samme størrelse som i dag. Og den høje bygning vil ikke have nogen slagskygge, der generer andet end ud over vandet. At støde på mig og mit projekt betegner de som prikken over i’et på deres rundtur. Tanken om at udnytte eksisterende vegetation er ny, men tiltalende for dem.