Krøyers Plads set oppefra - med foreløbig udvikling af haven.
Var ikke i haven i går fordi jeg måtte formulere et brev til NCC i forhold til den forestående rydning af grunden. Bliver nødt til at give det et forsøg at forhindre det. Det viste sig at Projektudviklingschefen jeg skulle have fat på selvfølgelig var ude at rejse, så ingen afklaring på sagen før imorgen. På pladsen er der kommet et nyt læs haveaffald siden i forgårs. Det er mig ubegribeligt, at folk kan tænke på den måde.
..før
Fejer og samler affald i havedelen lige ud til parkeringspladsen, gør klar til noget der kan blive en indgang til haven derfra.
- og efter.
Jon (N55) ankommer med sit Walking House på en kæmpe kranbil. Huset vil blive en del af det projekt, han laver her på pladsen til sommer. Lige nu skal huset bare stilles op, justeres og repereres en smule og så kommer der til at bo en i det hen over hele sommeren. Jeg har tidligere set huset i Anja Frankes have, og noterer mig forskellen i oplevelsen af husets størrelse og skala i det rum, det nu skal forholde sig til. Hos Anja virkede det stort - her bliver det helt kleint i det.
En mand med en sort Cocker Spanier tager kontakt til mig mens han er ved at lufte sin hund...i snor. Det udvikler sig en meget interessant samtale om ejerskab og ansvar. Med lignende tanker jeg netop har formuleret i brevet til NCC. Han er svensk og det er tydeligt, at han er forundret over, hvordan steder som Krøyers Plads bare kan få lov at stå hen. At der ikke tages stilling til stedet som et offentligt sted med tiltag, der kan aktivere stedet i den tid det ligger brak, eller blot bliver vedligeholdt. Han synes kommunen burde stille strengere krav til ejerne om at bygges der ikke indenfor det første år, skal stedet behandles som offentligt. Sådan mener han det er i Sverige. Omvendt ser han også gerne kommunen som en aktiv medspiller rent finansielt, i og med de har en indtægt i form af grundskyld skatten. Vi snakker om den bekymring der ofte er fra grundejers side for, at nogen skal gøre krav på en grund, hvis de får lov til at opbygge en positiv relation til den. Spiller erfaringer fra steder som Christiania ind eller? Det er et dilemma, for det er vel netop fra sager hvor denne bekymring bekræftes, der gør, at grundejer ikke ønsker hverken aktivitet eller holde stedet ok rart, men tværtimod nærmest gerne vil have cykelvrag, haveaffald og hundelort, som en bevidst strategi for, at et byggeri skal blive taget imod med kyshånd. Det er tankevækkende, at man andre steder i verden forholder sig så uproblematisk til at engagere sig i steder som Krøyers Plads, uanset om det kun vil være for en begrænset tid, mens vi i Danmark i højere grad synes at ville have anderledes varige løsninger.