Isen er brudt. Med de mange henvendelser fredag, er det i dag overhovedet ikke svært at gå i haven i dag. Nu ved jeg med sikkerhed, at folk kigger, men at min kontinuerlige tilstedeværelse har en afgørende betydning til det positive. Og rigtig nok også i dag er der flere henvendelser både fra Centret for Menneskerettigheder og kriminalforsorgen, hvor det var to mænd der synes det var så hyggeligt med mig der gik og lavede havearbejde. Den gamle mand fra Lagkagehuset kommer cyklende med sin lille hund – vi vinker goddag til hinanden.
Der var i dag en del større affald efter weekenden. Og desuden havde nogen lavet en lille fin bålplads med bl.a. de 2 betonpullerter jeg har brugt til at sidde på.
Det afgørende møde – og alt overskyggende i dag, er en venlig mand med grønlandsk afstamning (nok fra konsulatet), der henvender sig med beskeden om et brev, de havde fået i sidste uge om, at d. 16 maj kommer NCC og jævner og rydder hele grunden for planter m.m. Meget flink mand at komme med den oplysning, men det gav mig virkelig noget at tænke over, for det må jeg jo selvsagt forsøge at stoppe. Men hvordan får jeg dem bedst i tale??? Hvordan får jeg forklaret mit projekt og gjort dem bekendt med det uden at de bliver vrede over, at jeg ikke har spurgt om lov til at gå i gang.
Jeg spekulerer som en gal mens jeg knokler ekstra løs, for jeg kan godt se det her kan betyde jeg ikke når i haven imorgen. Jeg når at færdiggøre flere stier og bede...det er temmelig varmt og solen steger ubarmhjertigt ned.