torsdag den 12. maj 2011

DAG 14



Fik fat på NCC Projektudviklingschefen imorges pr. mobil. Han var stadig udenlands og havde derfor ikke læst min mail. Sætter ham kort ind i sagen, at jeg vil lave en have på Krøyers Plads: ”Ja” svarer han ”vi rydder den mandag for det der ukrudt og sådan” underforstået så vil der blive fint plads til en have. ”Men det er netop det jeg vil lave en have af – jeg kan lave en have af det ukrudt, så derfor er det ikke så godt I rydder for så har jeg ikke noget at lave en have af”.... pause ”Nå” siger han overrasket men ikke uinteresseret og tilføjer at ja det kan han da godt se. Vi aftaler at ringes ved imorgen. Det giver mig præcis en dag til at overbevise NCC om at de ikke skal rydde grunden.


planternes vækstmønster aflæses




Dagens sti

I haven har jeg problemer med at finde ud af hvordan og hvor jeg komposterer de planter mm jeg rydder af der, hvor stierne skal gå. En ung amerikansk kvinde - Abrigall – henvender sig til mig. Og inden længe er hun i gang med at hjælpe mig. Hun er landskabsarkitekt og går straks ind i kompostproblematikken, og foreslår at organisere det sammen med det haveaffald, der bliver dumpet næsten dagligt nu (endnu et nyt læs siden igår). Kort efter dukker en anden kvinde op, som jeg snakkede med imorges. Hun holder sorte plastikposer i hånden og har handsker på. Hun vil gå i gang med at samle affald på grunden. Og hun har fået to beboer fra husbådene med. Noget hun har ville gøre længe men nu ekstra tilskyndet af mit havearbejde.


Abrigall


Affaldsholdet


dagens fangst..