Klokken er 7 på Krøyers Plads. Jeg er her for at mødes med rydningsfolk og NCC projektchef Jens Breinholt (JB). Jeg forklarer JB hvad haven går ud på og hvor stort et areal jeg gerne så den sprede sig ud over. Det virker ikke til at være et problem. Anderledes problematisk, bliver det, da jeg vender tilbage til ”de selvgroede planter”, træer og buske langs vestsiden af pladsen, langs pakhuset. Jeg forstår ikke, hvad det er NCC vil opnå ved at fjerne dem, og hvorfor.
JB refererer til, at det er en gammel sag, og at der er folk der direkte har udtrykt ønske om at få de små bakker planeret og ryddet for vegetation. Også nabo-ejeren. Det vil sige Barfred, som er ham jeg selv lejer min lejlighed af. Tilfældigvis havde jeg mødt den havnefodge der skulle være på vagt i dag, og han er mødt op på pladsen ved 7.30 tiden. Han kan med det samme tilføje, at han som repræsentant for Barfred ikke kan genkende den udlægning. Der er ikke et sådan ønske fra deres side. Jeg tilføjer, at det også er mit indtryk fra samtlige der havde henvendt sig til mig, at de påskønnede den beplantning som de træer og buske udgjorde på pladsen, selvgroede eller ej. Men JB holder fast, træer og buske skal væk og bakkerne planeres. Jorden der trækkes af fra bakkerne skal spredes ud over det øvrige af grunden, og på den måde også planeres. Jeg forsøger igen. Skitserer den venlige gestus der ligger i at lave en have og derved at kære om noget og skabe en tilsigtet egen orden. Skabt over tid. Mod den kortvarige intervention med det grove rivejern. Den forskel lægger folk mærke til. Og de lægger også mærke til om der er affald eller ej. Så gør det ikke så meget om det lige er ”orden” efter den gængse model (eller den JB argumenterer for). Jeg oplyser om de 70 forskellige plantearter på grunden og tilføjer desuden, at enhver form for blotlægning af jorden her, vil skabe en masse støv i luften, fordi der næsten altid er vind pga beliggenheden lige ud til havnen. Denne sidste bemærkning synes at gøre en forskel. Han synes at åbne lidt op for at ville drøfte det med sit bagland. Vi drøfter resten af pladsen, de vil planere hele området hvor der er sand, dvs fordele sandet jænvt, ikke fylde nyt på og det betyder al vegetationen vil ryge. Omend jeg gerne så det hele forblive som det er, og ikke helt forstår, at de egentlig overhovedet vil bruge pengene på at gøre det, det de vil, fornemmer jeg også, at det er godt at lade en forhandling være en forhandling – jeg får noget – de får noget. Jeg er tilfreds med at få lov at lave haven på hele den grønne kile fra p-plads til molekant i midten, det gør jo overhovedet, at noget af beplantning reddes, og så planerer de på begge sider. Desuden vil det blive interessant at lade de to former for orden ligge side om side. Måske taler det for sig selv. Jeg føler dog stadig ikke sikker på om vi fik reddet træerne og buskene. Rundt omkring på grunden er der hidsige jernstænger og ledninger der kommer op af jorden. Har gerne ville fjerne det som et led i mit projekt, men det har været lidt uoverskueligt hvordan. og nu det viser at være netop en af de ting NCC vil gøre. Meget ideelt. De indvilger også i at fjerne alle jernstumperne i betonbelægningen, så den kan bruges som en boldbane. Det fungerede for børnene tilbage i 2007.
I dag er det første gang en praktikant, Stephanie, der startede hos mig i sidste uge, er med i haven.
Hun vil blive iført en kittel mangen til min. Nu er vi et team. Det betyder tempoet kan blive sat lidt op, og uden helt at kunne overskue på hvilken måde, vil det natuligvis også ændre på, hvordan der vil blive set på mig og på os.
Den unge fyr der er blevet sat til at rydde pladsen, er ikke den hurtigste ørn, faktisk kan vi ikke helt finde ud af hvad han har gang i, men vi får lov at bruge containeren til vores haveaffald. Han er fin nok. Noget siger mig han ikke helt selv heller ved hvad han har gang i.