tirsdag den 16. august 2011

DAG 49


Da jeg kom i dag var bænken lavet om til en fin lille sætte-hylde


...med en 20'er!




Mange stier er endnu fuldstændig groet til eller også er planterne væltet af de store mængder regn. Jeg klipper videre så gangene bliver fri. Det giver store mængder af haveaffald, som altsammen heldigvis når at komme med i de jordbunker NCC skal have kørt væk.




Der bliver vist væsentlig mere der skal køres væk end NCC manden lige først havde regnet med


NCC's mand der går her og arbejder i denne omgang er meget flink og meget omhyggelig. Gør et godt stykke arbejde, og har hele tiden været flink mht. om jeg skulle nå at redde nogle planter, eller havde brug for nogle brosten el.a.




Der er nu skrabet det meste af sandet fri for vækster op til haven og det fremhæver haven på en meget fin måde. De største af Gråbynke-tuerne ude i det fri er også fjernet.


Gederamsen er blevet vanvittig høj, visse steder langt over 2 meter. På det yderste af dens stande er den igang med en mindre 2. gang blomstring. De tørrede blomsterstande har sat frø pakket ind i dun som hvirvler talrigt rundt i luften og får det næsten til at se ud som om det sneer. Frøkapsler sidder tilbage på planten og danne en stængel af knudrede forgreninger.







Også i dag bliver en lang dag. Derfor er det også meget belejligt da en dame fra Lejerbo spørger om hun må komme og hjælpe i haven mandag. Hun var så træt af at sidde indenfor i sin lejlighed, og savnede sin have i sommerhuset, som lå for langt væk til at kunne benyttes ofte. Det er lige det der skal til nu! - en slags havens venner der kan komme og nyde haven og at være udenfor, og samtidig være med til at vedligeholde den. Så hermed - en opfordring til at melde sig til Havens Venner!

Dagen slutter med en snak med en meget nysgerrig postmand, som viser sig at bo i Ballonparken på Islands Brygge. Han fanger straks tankerne bag haven, metaforikken, og ukrudtets potentiale. Og da han afslører, at han har en - og bemærk kun en! - bjørneklo i sin have, vil samtalen ingen ende tage (i 2007 måtte jeg desværre opgive et projekt med en Bjørneklohave til Thorvaldsens Museum)