DAG 46

I dag skal det nye skilt op. Finder det rigtige sted, graver huller, måler op og skærer ud, og på forunderlig vis ender jeg med et 20 cm lavere skilt end opmålt! Men det ser fint ud alligevel og den lavere højde er uden betydning. Jeg kan konstatere, at stilen i skiltet er rigtig valgt. Det er yderst bemærkelsesværdigt at selv med et skilt temmelig noget større end oprindeligt tænkt, ser det relativt lille ud. Det er altid lidt en overraskelse, hvordan selv store ting agerer skalamæssigt udenfor, men her tror jeg også særligt det snyder endnu mere, fordi her er så åbent. Desværre må artslisterne vente fordi der er gået koks i printningen af dem.

Imorgen har jeg møde med NCC og DR/aftenshowet samt Anja Franke og Jon/N55 om den fremtidige fordeling af pladsen og vores naboskaber. I sidste uge ringede produktionslederen og adspurgte om et par planter kunne skæres væk, som var i deres billedfelt. Vi blev enige om at tage det på et møde, når jeg var tilbage i byen. Jeg har kort talt med en ansat ved aftenshowet, om han vidste hvor meget det drejede sig om. Han nævnte noget med plads til en oppustelig fodboldbane....! ...Der skal vist mere end et par planters areal til at kunne opsætte en oppustelig fodboldbane! Men de spørger og det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt og interessant at (ukrudts-!) planterne har kunne tilegne sig en sådan autoritet.

For den der ikke har set haven før sommerens regn fremstår haven pt ikke just med glamour. Husk at på http://www.youtube.com/watch?v=yLrAqLyMoL kan man se hvordan den så ud slut juni.. Jeg har ikke en chance for at nå at rydde stierne og forskønne hele haven inden imorgen. så jeg beslutter mig for at ordne nogle af stierne lige udenfor DR pavillonens vinduer. Jeg kan faktisk stadig selv godt blive lidt overrasket over, hvor meget det gør at rydde omkring planterne, i forhold til hvordan de fremstår; Med den sandede hvide sti omkring hæver planterne sig, selv med halvvisne stande, op over det ubetydelige og fremstår som en værdi. Men kan DR se det? Måske kan de, men de, og her i særdeleshed tv som Aftenshowet handler ud jo fra tanken om at nå den store nationale holdning og der falder denne type skønhed nok udenfor kategori...

DAG 43

Se videooptagelse på youtube filmet i haven d. 30.06.2011
http://www.youtube.com/watch?v=yLrAqLyMoLo





Jeg går haven ekstra godt igennem idag -tjekker for knækkede og visne planter på stierne, hundelorte og affald. Det tager efterhånden noget tid - haven er blevet stor.


Tornet Salat i betonen






Vild Gulerod i al sin pragt


Den Kanadiske Gyldenris har mange små fine knopper og vil snart blomstre



De store brosten der lå ved den ene indgang ud mod parkeringspladsen er væk. Jeg finder nogle nye ikke langt derfra, graver dem op og stiller dem samme sted. Stierne luges lidt for ukrudt - paradoksalt nok - men sådan er det jo med ukrudt; det gror jo som bare pokker og så dér hvor man ikke ønsker det. Det synes at være en meget fuldende gestus at gøre, før jeg overlader haven til sig selv i et stykke tid: Med dette paradoks er alting på en måde åbent igen.


Den ene af de to indgange fra parkeringspladsen


På den anden side af havnen ligger Nyhavn og lige til højre for den gule havnebus blandt biler og andet kan Aftenshowets pavillon skimtes


Her kommer pavillon til at ligge i forhold til haven







Det er ikke lykkedes mig at blive færdig med det nye skilt endnu inden ferie, så derfor kommer det lille, der hele tiden har været der, lidt op i højde, for at kunne gøre sig lidt mere synligt.


Den sidste ting jeg gør på pladsen før ferien er at lave denne lille intermistiske bænk af fundne materialer. Det ville være rart med en måde at kunne gøre ophold i haven på. Omvendt vil jeg gerne være tro mod princippet om ikke at tilføje grunden noget. På et tidspunkt lander den måske naturligt et sted

DAG 32

Det vil fremgå hvis man sammenligner med tidligere billeder, at haven er vokset i højden



Dette bed var godt under knæhøjde, da jeg startede i april

Ofte når der kommer nogen i haven og spørger hvad jeg laver, står de gerne med fødderne plantet solidt oven i en plante. Jeg fortæller hvad jeg laver, mens det eneste jeg kan tænke på er, at de står oveni en plante, ”min” plante….Det skær nærmest i mig, men okay - jeg er heller ikke blind for komikken i, at jeg står der og kvier mig over en ukrudtsplante, en enkelt lille en, når en hel grund er fyldt med dem. Men med netop det billede og den detaljeringsgrad som jeg har med i mit hoved og som jeg ønsker skal fremhæves i haven - er det svært at se foreningen mellem Go’ Aften Danmark show og den folkelige forsamling det program nogen gange bringer med sig, og en have bestående af planter ”man bare stiller sig oveni” (hvis man ikke kender til historien). Vil haven blive respekteret eller vil det bare være ukrudt man moser sig igennem?

Ukrudtsrydning er i gang så der kan blive pænt til DR

Der gror faktisk noget der hvor han brænder....

Sagen er jo nemlig den, at da JB fra NCC bad om et møde i torsdags var det, det han kom for at fortælle: Go’ Aften Danmark’s studie flytter ind. De er blevet sagt op ovre på den anden side af havnen ved Nyhavn og flytter nu ind på Krøyers Plads. Det vil ærgerligt nok gøre en ende på roen her, men det er også lidt morsomt, for det er noget af nogle modsætninger, der mødes her….ukrudtshave og marginal kunst møder mainstream. Jeg vil se nysgerrigt til, hvad det vil bringe for haven. Vil den evne at bevare pladsen, som den oase, den er og som et sted for offentligheden – og ikke mindst vil offentligheden kunne se det jeg ser, og værdsætter!? Det vil blive den ultimativ test.

Men NCC er heller ikke blind for skrøbeligheden i forståelsen af denne have i mødet med en offentlighed som DR og national sendeflade. Så derfor kom han også med den besked at NCC gerne vil finansiere et skilt til haven. Omend først argumenteret for med en anden begrundelse end kommende DR's tilstedeværelse. Nogen havde bedt om at få ukrudtet fjernet (...der vil jeg så vove at påstå, at jeg har en så god fornemmelse af alle dem der bor og arbejder ud til Krøyers Plads, eller på anden måde kommer hertil, at de faktisk påskønner vegetationen her, og særligt efter jeg er begyndt at gå her, at det ikke kan være dem der har ytret noget sådan ønske, men derimod gætter jeg på, at det er DR), men NCC har meddelt, det er mit ukrudt – det er Camilla’s have og det kan ikke fjernes. He. Men JB læser også min blog og han havde noteret sig at det ikke går så godt med at påvirke hundeejernes adfærd med hundelortene…se evt DAG 30 for hændelse under vores møde… særligt når jeg ikke er i haven. Så det ene med det andet – han syntes haven behøvede en tydeligere formidling. Jeg understregede for ham at det var helt bevidst at jeg ikke havde valgt en skiltestrategi og ikke sat skilte op om påbud etc., netop for at teste, om haven i sig selv kan være en form for skilt, og i måden haven som fænomen ordner, kan den så, sammen med min tilstedeværelse, fremstå som en adfærdskodeks. Men jeg er jo selv kun alt for tydeligt opmærksom på, at det ikke sker sjældent, at en hundelort ligger midt på en sti, som jeg så fjerner, - og det har jeg selvfølgelig ingen planer om at blive ved med. Spørgsmålet er så om et skilt vil ændre på det. Under alle omstændigheder jeg er ikke afvisende over for tanken om et skilt, slet ikke set i lyset af, at DR rykker ind, men det vil formalisere haven, og ændre på vilkårene for projektet, og stille nogle andre krav. Hvordan løses det? Kan projektet bibeholde sin integritet som kunst, som haveeksperiment men også som den observatør, så vidt muligt upartisk, projektet har karakter af?

Ikke mere NCC / DR snak.

...Gederamsen blomstrer.

Noget der kunne ligne en hilsen fra Camper folkene med tak for lån og kreativ kommentar til Skuespilhuset

I fredags på vej på weekend udenbys så jeg, at en stor camper havde taget ophold på betonbelægningen i haven. De havde også en hund, som fik lov at løbe frit rundt. Jeg måtte kæmpe en mindre kamp med mig selv for ikke at gå derned og bede dem om at passe godt på haven..og huske at samle hundelorte op. Det holdt paradoksalt nok hårdt at måtte indrømme at ”min” have er offentligt rum og at jeg har ikke mere ret over den, end de har. Og holde mig selv fra at gå derned til dem (hva jeg så heller ikke gjorde). Selvfølgelig må jeg komme til at føle en vis ejerskab om noget jeg går og plejer og bruger tid på, men ikke desto mindre tankevækkende, at det er så provokerende at skulle kæmpe imod denne ”min”-følelse og overlade haven til andres brug efter deres ønske og behov. Så i dag frygtede jeg faktisk at finde haven i værst tænkelige stadie - med affald, karnevalsramt og skidt til. Men sådan forholdt det sig overhovedet ikke. Der var stort set ingen forskel på noget nogen steder, haven var lige som jeg forlod den fredag, endog nu med mange Gederamser udsprunget og Marksten-Kløveren også godt på vej! Mine bange anelser blev gjort til skamme.

Jon N55 er i dag gået i gang på pladsen. De har lagt nogle jordposer af fiberdug ud på sandet. Poserne er fyldt med muld og forbundet med siveslanger, som løbende skal tilføre jorden vand. I poserne er plantet forspiret salat, squash, Lupiner mm.

Haven gemmer på de vildeste myre-farme...

Markstenkløveren i blomst - der bliver meget snart store plantebede kun med denne blomst

DAG 23

Haven er ved at træde ind i en ny fase, hvor det er tid til at vise, at den godt må bruges og indtages af folk. At det er et offentligt sted, og ikke vores. For folk der nu har set mig og praktikanten gå her gennem længere tid, er det nok blevet ’vores’ have, men det er det tid til at nedbryde. Det er tid til at skilte med havens navn og oplyse om denne skrevne del af projektet i sammenhæng med selve haven. Vi sætter derfor et skilt op i dag – haven navngives officielt. Skiltet er lavet af fundne materialer på grunden, tro mod havens grundidé om kun at benytte eksisterende materialer i haven. Er dog noget usikker på om æstetikken nu også holder. Der er noget western-agtigt over skiltet...

Mens vi er ved at sætte det op, dukker en uventet gæst op, JB fra NCC. Han vil se på, hvad det er der skal følges op på i forhold til oprydningen i sidste uge. Vi går rundt sammen. Han oplyser at hans kollega ikke synes de ryddede nok på grunden, men han så ingen grund til at fjerne noget der betød noget for nogen og ikke noget for dem. Det står klart, at han har lyttet. Men han er også mystificeret over have-projektet, og hvad det er jeg får ud af at lave det. Han spørger. Ved ikke om mit svar giver mening for ham. Tilgengæld spørger jeg ham hvorfor de ikke bruger de penge de bruger på oprydning på en anden måde f.eks. på en mand der kommer ud og rydder op en gang om måneden, istedet for på sådan en gang engangsforeteelse, som der her er tale om. Det ville også tage sig bedre ud i lokalmiljøet. ”Det er fordi vi har sådan nogle som dig der kommer og rydder op” siger han ironisk for sjov…… -”og hvad kan I så tilbyde mig i løn” svarer jeg for sjov tilbage og ler mens jeg tænker; Kunst som kreativ kapital - selv når det samler affald…. Men det ville det være uanset om jeg stod på deres lønningslilste eller ej, og det havde det også været uanset om projektet havde fortsat uden NCC’s viden. Men min fornemmelse omkring at samle affald op i fremtiden leger kort med tanken om ikke at samle mere, for nu samler jeg for NCC og ikke i forhold til mit projekt. Omvendt giver det ikke mening at holde op. Affaldsindsamlingen er en del af strategien, der søger at italesætte en række relationer. Vi fortsætter ud i en diskussion om hvem skal egentlig rydde op efter hvem, hvem har hvilket ansvar iforhold til hvad osv. JB har svært ved at se at grundejere kan være forpligtet til at rydde op efter nogen der har svinet deres grund til – det kan de jo ikke gøre for. Omvendt giver han mig også ret i, at det ikke kan være mit ansvar som lokal at rydde op. Det er dem, der sviner man skal gribe fat i, at det handler om dårlig opdragelse. Det er sandt, men jeg sammenligner det med, at hvis nogen kaster en dåse ind over hækken i vores have, ville vi så også lade være med at samle den op, fordi det ikke var vores skyld. Og sådan fortsætter en konstruktiv dialog, som det er værd at overveje om den havde været lige så udbytterig, hvis jeg havde grebet hele proejtet anderledes an, hvis jeg f.eks havde spurgt om lov til at lave haven før jeg var gået i gang. Ville det i lige så stor grad have italesat en diskussion som denne? Hvornår bringer en strategi noget godt med sig? Hvilken type investering skal der til? Men JB tog sig tiden i dag, og det sætter jeg pris på.

Tilbage i haven efter mødet med JB holder jeg ikke længe. Filmholdet hos NOMA er stadig i gang og endnu en gang har jeg det som om jeg er en baggrundsrekvisit i en film om NOMA… Bare tanken bliver på en eller anden måde for meget og jeg pakker sammen for i dag.

Haven har fået sig endnu en indgangssti fra parkeringspladsen