Slut for i år

Væksten i haven er så godt som gået i stå og det synes naturligt at give slip her for i år, omend jeg nok fortsætter med nogen sporadisk vedligeholdelse og tilsyn. Men kun yderst dramatiske begivenheder vil hive mig til tastaturet og tilføje nyheder til bloggen. Med næste års vækstsæson vender aktiviteten tilbage både i haven og her på bloggen. Måske i en lidt ny form, men dog med intention om at fortsætte helt indtil første spadestik for kommende byggeri på Krøyers Plads efteråret 2012. Se efter de grønne spirer og kom på besøg igen til den tid!

Tak for i år til alle implicerede parter og interesserede besøgende -

DAG 62

Mødte en kollega på vej i haven imorges. Han havde læst om haven på bloggen, men ikke set den i virkeligheden. Tror han blev en smule skuffet over, at haven efterhånden synes lidt presset inde mellem alt muligt andet. Men som jeg sagde til ham, kan det også ses den anden vej rundt, at haven holder på det ”fri”-rum, den nu evner.

I dag har jeg revet og luget alle stierne og ryddet dem for visne stande, blade og græs der lå ind over. Det tog 1 ½ time at nå det hele igennem. Der lå pludselig bemærkelsesværdigt mange hundelorte inde blandt beplantningen, (dog ingen på stierne). Jeg lod dem ligge, sendte de hundeejere der gentagne gange har snakket om gødning en venlig tanke, og tænkte ved mig selv at det er november og alt er brunt alligevel. Mine indgangsfliser er væk (faktisk været et stykke tid), tilbage står en flise på højkant på hver side af stien. Desuden har jeg måtte tage boxen til flyers ned igen – den har ikke kunne holde til vind og vejr. Den blev ellers tømt hurtigere end jeg kunne nå at fylde på. Der kommer en ny op i det nye år. Der er dagligt mange folk der stopper op og læser skiltet for haven... alt i mens de spejder søgende ud over pladsen. Er ikke sikker på de opdager hvor haven egentlig er henne!

Efter endt havearbejde konstaterer jeg, at der ikke er meget vækst tilbage i året, men at haven også så godt som lever sit eget liv for nu.

Haven har nydt lidt international opmærksomhed på det seneste:
Lederen af plantesektionen i en offentlig park i New York har hørt om haven og lavet et interview med mig til hendes blog; se
http://blog.phyllisodessey.com/2011/10/in-weeds-camilla-berner.html

En Ph.D studerende Kate Corder fra Reading i England har fået uddybende oplysninger om haven i forbindelse med et symposium ”Cultivation Field” hun organiserede tilbage i september; se http://www.reading.ac.uk/art/pg-research/art-postgraduate-research-courses-about.aspx

Desuden er der kommet en artikel om haven i netversionen for Magasinet KBH. Se;
http://www.magasinetkbh.dk/node/1339
Se iøvrigt også artikel samme sted for kommende byggeri på pladsen;
http://magasinetkbh.dk/node/1331
Her gives også en fyldig og informativ gennemgang af Krøyers Plads' historik

DAG 61

Jakob har sat nogle stolper i jorden, den ene helt tæt henne ved mit skilt, mellem hvilke der skal trækkes en snor el.lign. der skal forhindre bilerne i at parkere på betonarealet. Måske jeg havde foretrukket at finde nogle af alle de brosten, der ligger rundt om på pladsen og lægge dem ud som spærrende elementer, men jeg har pt ikke tiden til det, så for nu er Jakobs løsning en løsning og ok med mig. Fantastisk at han overhovedet gør det og derved også viser, at pladsen som helhed har en betydning for ham.



Jakob er desuden i gang med at udvide containeren - her med et slags opholdsrum, da der ikke længere er så meget plads indvendigt i containeren. Den 11.11 åbner han sit mikrogartneri officielt med Åbent Hus hele dagen.


DR har tidligere på efteråret udvidet opholdsmulighederne med borde-bænke sæt på grusarealet ud for pavillonen

DAG 60

Min relation til haven er uophørlig. Jeg er der måske ikke i samme udstrækning fysisk som tidligere på sæsonen, men der går ikke en dag, hvor jeg ikke lige har kigget her over fra mine vinduer, været ude og runde på cyklen eller gået en aftentur i haven.



Mindst en gang om ugen har jeg gået haven igennem for at tjekke om den kan modstå denne tids ekstensive pleje og opmærksomhed. Det ser ud til at det kan den. Affald er stærkt begrænset, særligt efter at NCC har hyret en mand til at komme og samle affald en gang om ugen!!! Vi tager den lige en gang til; ”…efter at NCC har hyret en mand…”!!! Det er toppen!
Hundelorte inde i haven på stierne er faktisk også begrænsede og jeg har sågar oplevet, at dem der var, var fjernet et par dage senere.





Jeg har mødt folk, der fortæller, at de dagligt går en tur i haven og hørt om børn som leger røver og soldater her. Planterne står stadigt så høje, at en 8 årig nemt kan blive væk, hvorved helt tydeligt spændingsgraden i legen stiger. Nok vælter de ind gennem beplantningerne og man kan generelt se stigende færdsel på tværs af stierne gennem planterne, men nu hvor det hele døser hen og falder sammen alligevel, virker det ikke som et overgreb på haven. Og måske er det det, der er det gode ved at jeg er mindre synlig – folk tager haven til sig på deres egen måde, og bruger den efter behov. For så vidt viser haven også for alvor derved sit værd; kan den ændre på og inspirere adfærden i det offentlig rum?




Kanadisk Gyldenris i frø - og i modlys

Men når jeg bruger ordet uophørlig er det måske fordi jeg nogen dage ville ønske at jeg havde ”fri”, og ikke dagligt skulle forholde mig til alt, der foregik på pladsen. F.eks. sker det dagligt at betonarealet indtages som parkeringsareal, sandsynligvis af DR’s folk. Det er den type brug af stedet som virkelig kan provokere mig. Det er en række folk der kommer udefra og er revnende ligeglade med hvordan steder opfattes, så længe de kan komme af med deres bil – og gratis ovenikøbet. Det er derfor det gør en forskel at være lokal, når man skal udforme et sted; at skulle se på noget hver dag og til alle tider, uanset om det er for det gode eller det dårlige. En gang skrev jeg, at jeg kviede mig ved hvis nogen stod oven på planterne – så siger det vel sig selv hvordan jeg må have det, når der kører en stationcar hen over dem!

Igen er Jakob en handlingens mand og da talen falder på de parkerende biler næste gang vi mødes, snakker han om kæde el. snor hen foran betonarealet… Jeg har lyst til at gøre det samme, men det ville være at tilføre pladsen materialer udefra, som jeg jo helst afholder mig fra at gøre. Jeg spekulerer over hvad det egentlig er, man gør ved sådan en handling; at spærre af. Vinder man hævd over pladsen, for egen vindings skyld, ekskluderer man eller lader man det netop stå åbent for brug, ved at holde bilerne ude? Jeg kan ikke helt blive klar på det...

DAG 59

Ultimo september flyttede Jakob Gjerulff ind med KBH Grønt og sin container, hvor han skal dyrke grøntsager. Cafe Pantopia er tilgengæld flyttet ud – åbenbart udlånt for en kortere periode. Jakob’s container er også hvid som den anden, lidt anderledes i type, og med et køleaggregat bagpå. Men stadig en container og ikke mindre byggeplads-agtig end cafe-containeren. Dog er Jakob på pladsen næsten hver dag og det gør helt sikkert en forskel. Han viser meget gerne sine teknologier frem og fortæller om dem. Jeg ser frem til den første høst!
Vi snakker lidt om affald etc på pladsen og Jakob siger han er villig til at stille en skraldespand op og tømme den. Ikke at jeg ikke vil bakke op om et sådan initiativ og yde mit, men mener jo ikke det bør være vores opgave. Så jeg tøver. Og hvis jeg skal handle i tråd med hele projektet indtil nu, er overbevisningen – og eksperimentet – jo netop, at haven muligvis skulle kunne være adfærdsregulerende i sig selv… og i det hele taget få folk til at lade være med at smide affald overhovedet. Omvendt må jeg tilstå at efterårets langsomme fortæring af farver og former, i endnu højere grad skjuler haven for den uindviet....

Præmiering

Hurra! Statens Kunstfond har i dag meddelt, at haven er blevet tildelt en præmiering af Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg!

DAG 58

Havedag...


På enkelte stier er der ligefremt mørkt, fordi planterne omkring er blevet så høje






Mange af de små sten-varder vi lavede da vi gravede fri til stierne er blevet overtaget af myerne. De har efterhånden fået gjort det mere til en lille jordbunke end stenbunke. Og nu begynder det at myldre frem med små grønne spirer


Kanadisk Gyldenris som frøstand


Jævnligt har jeg jo set dræbersnegle i haven (indført med haveaffaldet smidt på grunden), men ikke mange. Skræmmende er det derfor at komme til at vende en brosten og gøre denne opdagelse, plus dem der lå på jorden...

DAG 57

Jeg skrev for noget tid siden her på bloggen, at NCC lod til at ville sætte en skraldespand op på grunden.....men det er ikke sket. Hvem skal samle dette affald her op? - for ikke at nævne den knallert og de reoler der ligger andet sted på grunden? Igen kan spørgsmålet stilles; hvis ansvar? Men ærgerligt er det, for det fungerer jo sådan at lidt affald giver mere affald og når det først har indfundet sig, kommer der hurtigt meget mere....


Guldsmeden er hyppig bruger af haven

Den ugentlige havedag er denne gang med inspirerende besøg af Annette Skov, lidt lugning og konstatering af at den lille bænk/sættehylde er blevet spredt for alle vinde, at containerprojekterne ikke er kommet videre, men at haven er lige så dejlig som altid. Solen skinner og varmer, luften er klar og skarp og lyset er meget september. Her er stadig mange svampe. Når haven har besøg flytter fokus sig altid en smule. Således fik dyrelivet lidt ekstra opmærksomhed i dag med edderkopper, guldsmede og sommerfugle. Så også enkelte hvepse, spor af regnorme og myrerne er der også godt gang i stadigvæk.


Dagens besøgende; Annette Skov


Helikpotere, pga VM cykling, i luften (hvordan mon haven ser ud deroppe fra..?)


DR er ved at få en ny have eller også er det bare ukrudt...


Selv som visne stande har den Hvide Stenkløver en kvalitet


Heller ikke dårligt med en krøllet Gederams


- eller nogle gyldne Bjerg-Rørhvener; det er efterårets farver der foldes ud.



Får udbedret og genoprettet indgangen til haven med fliserne, som mine kunst-naboer lånte i forbindelse med deres fernisering for over 14 dage siden...

DAG 56

Havedag med sol der skinner og varmer på ryggen. Det er valgdag, og jeg har været henne og sætte mit kryds. Valgdage er noget særligt, der er noget højtideligt over dem, og der hersker en følelse af fællesskab, en festdag, lidt på samme måde som en fødselsdag, hvor man godt må gøre noget godt for sig selv og andre.
Trods alle de nye brugere af pladsen er her forbløffende stille i dagstimerne stadigvæk. Samler en smule affald i haven, luger og klipper gangene fri - er her kun i de sædvanlige 2 timer, men når det, der skal nåes. Har også en energisk lille hjælper med i dag, som på egen hånd klipper gangene fri og graver et endog meget stort hul i sandet til haveaffald. Haven har en ret magisk kraft på børn, om det så er med en hjælpende hånd eller det er som legeplads for skjul, ta'-fat-lege eller blot som et sted at gå på opdagelse...


Gederamsen antager finurlige former



Svampene er tilbage! og i hobetal, her, der og alle vegne, men jeg er en kylling og har ikke mod på at smage dem.... og det til trods for at den er spiselig, men hvordan mon med evt forurening??



Svampen er en Paryk-Blækhat. Den vokser i æringsrig jord langs skovveje, i græsplæner m.m. Den kan samles efter en regnfuld periode fra juni til november indtil nattefrosten sætter ind. Den er ret givtig, da man ofte finder nok til et helt måltid på et enkelt sted. Som en af de få vilde svampe kan Paryk-Blækhat spises rå, f.eks. i salater, men den er også god stegt. (kilde: Foreningen til Svampekundskabens Fremme)












En anden svampeart, art ukendt.


Betonbelægningen benyttes efterhånden dagligt som parkeringsareal

DAG 55

Møde - endnu et - med NCC på pladsen. I dag drejer det sig om 2 nye aktører der ønsker at benytte sig af Krøyers Plads og flytte ind. Foruden dem er JB og CS fra NCC begge mødt op. Når jeg bliver inviteret med til et sådan møde er det for, at de nye projekter ikke skal komme til at kollidere med haven på en uhensigtsmæssig måde. Det har en vis charme at ukrudtet på lige netop denne plads er blevet det som andre tiltag må indordne sig efter. Omvendt indordner haven sig også præmissen på stedet - det ligger i Black Box projektets natur - så hvis det ønskes at inddrage noget af havens areal til andet formål, så kan projektet søge at overbevise i sine æstetiske kvaliteter og værdien i overhovedet at have et naturelement på stedet, men ikke endeligt gøre krav på opretholdelse. Black box er en registrerende og observerende enhed og det er selv for mig som dens skaber en nærmest provokerende tilstand at befinde sig i, for jeg må til enhver tid være parat til at se havens destruktion, såvel i det små (af både hunde og individer) som det store (af maskiner). Men således bliver destruktionen blot udtryk for en anden prioritering, og dermed en slags succes for projektet alligevel. Ikke desto mindre forholder det sig faktisk sådan at haven i høj grad tages alvorligt, af såvel NCC som disse 2 nye aktøre.



Det ene nye projekt er en café - Cafe Pantopia. På deres hjemmside (cafe-pantopia.net) skriver de: "Pantopia betyder 'det fælles sted', hvilket er essensen af projektets idé. Nemlig at skabe et fælles mødested på tværs af Nordatlantens store afstande. Cafe Pantopia er én cafe, med indgange i Nuuk, Reykjavík, Tórshavn og København. Giv således en kop kaffe til en ven i Nuuk mens du selv nyder en i København" - et helt igennem sympatisk projekt og kan måske opfylde det behov for siddepladser der har mangler i haven. Men der er to men'er. Det ene er, at under mødet bliver det klart at cafe'en har projektkarakter, og forventes kun at have åbent max. 6 gange frem til efterårsferien. Det andet men er at cafe'en er i en container. Jeg forstår og værdsætter det billedlige i at anvende en container til et trans-nordisk café-projekt og den understregning af netop dette det giver, samt mobiliteten både fysisk som mentalt. Helt rigtig set, og det fungerede optimalt da den stod lige foran det Nordatlantiske Pakhus (som de af en eller anden grund akut måtte væk fra), men her på en byggetomt har de nogle ods imod sig netop med containeren for så er der en stærk risiko for at metaforikken overdøves af containerens oprindelige anvendelse netop på byggepladser - den bliver meget let reduceret til en byggerekvisit med mindre man synligt gør opmærksom på dens (indre) funktion. Selvsagt det udfordrer oveni læsningen af haven i endnu højere grad, læsningen af beplantningen på grunden som ukrudt og i det hele taget hensyntagen til stedet. Det andet projekt også et containerprojekt. I denne container vil en fyr ved navn Jakob Gjerulff med et projekt under navnet KBH Grønt dyrke grøntsager med hydroponisk dyrkningsmetoder (hydroponisk dyrkning er dyrkning uden brug af jord), med et efter eget udsagn mere bæredygtigt slutregnskab end ved økologiske dyrkningsprincipper, bl.a. fordi det vil være lokalt produceret og dermed ikke belaste miljøet i transport.... Men afgrøder skal f.eks. vandes med kildevand og ikke vand fra en lokal hane - og det skal vel så tranporteres et sted fra? Men Jakob har et svar til denne betænkning og er overbevist om han har fat i den lange ende. Han er meget enthusiatisk, og har planer om at gå her hver dag og det er det jeg hæfter mig ved. Og så at hans projekt skal foregå i en container. Men den har han forskellige løsninger på hvordan kan dækkes til. Jeg foreslår begge parter noget army camouflage net, men det fænger vist ikke. Også NCC pointerer et ønske fra deres side om, at der ikke bare kommer til at stå nøgne containere.
Vi diskuterer placeringen af containerne og de bliver placeret i en trekant i det første hjørne på pladsen , som dels lukker indgangen til betonbelægningen, men åbner op på den indre side til at kunne bruge belægningen som en plads. Det gode ved den placering er også at man derved forhindrer folk i at bruge betonbelægningen til parkering. Minusset kan blive at det lukker området af for folk når man kommer via Strandgade. Vi ser....

Som en appendiks - her en lille historie blot for at illustrere hvad man er oppe imod på denne plads - og alle andre byggetomter. Under mødet hvor vi endnu alle er samlet ser vi en midaldrende pænt klædt mand gå om bag Pantopia containeren og tisse. Jakob går om til ham og beder ham repsektere, at det faktisk er en café han står og lader vandet op af, og om han ikke kan finde et andet sted. Manden mumler vist et eller andet surt. Efter vores møde er ophørt står Jakob og jeg og taler endnu en stund. Den samme mand kommer sørme igen, i samme ærinde. Jakob går igen hen til ham...og denne gang svarer han surt at det for pokker da bare er en byggeplads! og forlader gerningsstedet med retning mod mig. Han kigger ikke på mig men styrer lige mod mig. Jeg griner ikke, men indeni morer jeg mig over optrinnet og føler mig ikke truet lige indtil, jeg for sent opdager at manden i en provokation og som en form for hævdelse (læs genrejsning af hans mandighed) går så tæt forbi mig, at han langt overskrider den privatsfære vi alle har omkring os i forhold til mennesker vi ikke kender.... Vi er ude i dyriske adfærd her, og gad vist om alle de hunde og deres ejere der har opført sig stort set på samme måde i al den tid jeg har gået her, har haft den samme agenda; det er territorial afmærkning som vi kender det fra urtiden.