Møde - endnu et - med NCC på pladsen. I dag drejer det sig om 2 nye aktører der ønsker at benytte sig af Krøyers Plads og flytte ind. Foruden dem er JB og CS fra NCC begge mødt op. Når jeg bliver inviteret med til et sådan møde er det for, at de nye projekter ikke skal komme til at kollidere med haven på en uhensigtsmæssig måde. Det har en vis charme at ukrudtet på lige netop denne plads er blevet det som andre tiltag må indordne sig efter. Omvendt indordner haven sig også præmissen på stedet - det ligger i Black Box projektets natur - så hvis det ønskes at inddrage noget af havens areal til andet formål, så kan projektet søge at overbevise i sine æstetiske kvaliteter og værdien i overhovedet at have et naturelement på stedet, men ikke endeligt gøre krav på opretholdelse. Black box er en registrerende og observerende enhed og det er selv for mig som dens skaber en nærmest provokerende tilstand at befinde sig i, for jeg må til enhver tid være parat til at se havens destruktion, såvel i det små (af både hunde og individer) som det store (af maskiner). Men således bliver destruktionen blot udtryk for en anden prioritering, og dermed en slags succes for projektet alligevel. Ikke desto mindre forholder det sig faktisk sådan at haven i høj grad tages alvorligt, af såvel NCC som disse 2 nye aktøre.
Det ene nye projekt er en café - Cafe Pantopia. På deres hjemmside (cafe-pantopia.net) skriver de: "Pantopia betyder 'det fælles sted', hvilket er essensen af projektets idé. Nemlig at skabe et fælles mødested på tværs af Nordatlantens store afstande. Cafe Pantopia er én cafe, med indgange i Nuuk, Reykjavík, Tórshavn og København. Giv således en kop kaffe til en ven i Nuuk mens du selv nyder en i København" - et helt igennem sympatisk projekt og kan måske opfylde det behov for siddepladser der har mangler i haven. Men der er to men'er. Det ene er, at under mødet bliver det klart at cafe'en har projektkarakter, og forventes kun at have åbent max. 6 gange frem til efterårsferien. Det andet men er at cafe'en er i en container. Jeg forstår og værdsætter det billedlige i at anvende en container til et trans-nordisk café-projekt og den understregning af netop dette det giver, samt mobiliteten både fysisk som mentalt. Helt rigtig set, og det fungerede optimalt da den stod lige foran det Nordatlantiske Pakhus (som de af en eller anden grund akut måtte væk fra), men her på en byggetomt har de nogle ods imod sig netop med containeren for så er der en stærk risiko for at metaforikken overdøves af containerens oprindelige anvendelse netop på byggepladser - den bliver meget let reduceret til en byggerekvisit med mindre man synligt gør opmærksom på dens (indre) funktion. Selvsagt det udfordrer oveni læsningen af haven i endnu højere grad, læsningen af beplantningen på grunden som ukrudt og i det hele taget hensyntagen til stedet. Det andet projekt også et containerprojekt. I denne container vil en fyr ved navn Jakob Gjerulff med et projekt under navnet KBH Grønt dyrke grøntsager med hydroponisk dyrkningsmetoder (hydroponisk dyrkning er dyrkning uden brug af jord), med et efter eget udsagn mere bæredygtigt slutregnskab end ved økologiske dyrkningsprincipper, bl.a. fordi det vil være lokalt produceret og dermed ikke belaste miljøet i transport.... Men afgrøder skal f.eks. vandes med kildevand og ikke vand fra en lokal hane - og det skal vel så tranporteres et sted fra? Men Jakob har et svar til denne betænkning og er overbevist om han har fat i den lange ende. Han er meget enthusiatisk, og har planer om at gå her hver dag og det er det jeg hæfter mig ved. Og så at hans projekt skal foregå i en container. Men den har han forskellige løsninger på hvordan kan dækkes til. Jeg foreslår begge parter noget army camouflage net, men det fænger vist ikke. Også NCC pointerer et ønske fra deres side om, at der ikke bare kommer til at stå nøgne containere.
Vi diskuterer placeringen af containerne og de bliver placeret i en trekant i det første hjørne på pladsen , som dels lukker indgangen til betonbelægningen, men åbner op på den indre side til at kunne bruge belægningen som en plads. Det gode ved den placering er også at man derved forhindrer folk i at bruge betonbelægningen til parkering. Minusset kan blive at det lukker området af for folk når man kommer via Strandgade. Vi ser....
Som en appendiks - her en lille historie blot for at illustrere hvad man er oppe imod på denne plads - og alle andre byggetomter. Under mødet hvor vi endnu alle er samlet ser vi en midaldrende pænt klædt mand gå om bag Pantopia containeren og tisse. Jakob går om til ham og beder ham repsektere, at det faktisk er en café han står og lader vandet op af, og om han ikke kan finde et andet sted. Manden mumler vist et eller andet surt. Efter vores møde er ophørt står Jakob og jeg og taler endnu en stund. Den samme mand kommer sørme igen, i samme ærinde. Jakob går igen hen til ham...og denne gang svarer han surt at det for pokker da bare er en byggeplads! og forlader gerningsstedet med retning mod mig. Han kigger ikke på mig men styrer lige mod mig. Jeg griner ikke, men indeni morer jeg mig over optrinnet og føler mig ikke truet lige indtil, jeg for sent opdager at manden i en provokation og som en form for hævdelse (læs genrejsning af hans mandighed) går så tæt forbi mig, at han langt overskrider den privatsfære vi alle har omkring os i forhold til mennesker vi ikke kender.... Vi er ude i dyriske adfærd her, og gad vist om alle de hunde og deres ejere der har opført sig stort set på samme måde i al den tid jeg har gået her, har haft den samme agenda; det er territorial afmærkning som vi kender det fra urtiden.