Jeg skrev for noget tid siden her på bloggen, at NCC lod til at ville sætte en skraldespand op på grunden.....men det er ikke sket. Hvem skal samle dette affald her op? - for ikke at nævne den knallert og de reoler der ligger andet sted på grunden? Igen kan spørgsmålet stilles; hvis ansvar? Men ærgerligt er det, for det fungerer jo sådan at lidt affald giver mere affald og når det først har indfundet sig, kommer der hurtigt meget mere....
Guldsmeden er hyppig bruger af haven
Den ugentlige havedag er denne gang med inspirerende besøg af Annette Skov, lidt lugning og konstatering af at den lille bænk/sættehylde er blevet spredt for alle vinde, at containerprojekterne ikke er kommet videre, men at haven er lige så dejlig som altid. Solen skinner og varmer, luften er klar og skarp og lyset er meget september. Her er stadig mange svampe. Når haven har besøg flytter fokus sig altid en smule. Således fik dyrelivet lidt ekstra opmærksomhed i dag med edderkopper, guldsmede og sommerfugle. Så også enkelte hvepse, spor af regnorme og myrerne er der også godt gang i stadigvæk.
Dagens besøgende; Annette Skov
Helikpotere, pga VM cykling, i luften (hvordan mon haven ser ud deroppe fra..?)
DR er ved at få en ny have eller også er det bare ukrudt...
Selv som visne stande har den Hvide Stenkløver en kvalitet
Heller ikke dårligt med en krøllet Gederams
- eller nogle gyldne Bjerg-Rørhvener; det er efterårets farver der foldes ud.
Får udbedret og genoprettet indgangen til haven med fliserne, som mine kunst-naboer lånte i forbindelse med deres fernisering for over 14 dage siden...
Havedag med sol der skinner og varmer på ryggen. Det er valgdag, og jeg har været henne og sætte mit kryds. Valgdage er noget særligt, der er noget højtideligt over dem, og der hersker en følelse af fællesskab, en festdag, lidt på samme måde som en fødselsdag, hvor man godt må gøre noget godt for sig selv og andre.
Trods alle de nye brugere af pladsen er her forbløffende stille i dagstimerne stadigvæk. Samler en smule affald i haven, luger og klipper gangene fri - er her kun i de sædvanlige 2 timer, men når det, der skal nåes. Har også en energisk lille hjælper med i dag, som på egen hånd klipper gangene fri og graver et endog meget stort hul i sandet til haveaffald. Haven har en ret magisk kraft på børn, om det så er med en hjælpende hånd eller det er som legeplads for skjul, ta'-fat-lege eller blot som et sted at gå på opdagelse...
Gederamsen antager finurlige former
Svampene er tilbage! og i hobetal, her, der og alle vegne, men jeg er en kylling og har ikke mod på at smage dem.... og det til trods for at den er spiselig, men hvordan mon med evt forurening??
Svampen er en Paryk-Blækhat. Den vokser i æringsrig jord langs skovveje, i græsplæner m.m. Den kan samles efter en regnfuld periode fra juni til november indtil nattefrosten sætter ind. Den er ret givtig, da man ofte finder nok til et helt måltid på et enkelt sted. Som en af de få vilde svampe kan Paryk-Blækhat spises rå, f.eks. i salater, men den er også god stegt. (kilde: Foreningen til Svampekundskabens Fremme) 
En anden svampeart, art ukendt.
Betonbelægningen benyttes efterhånden dagligt som parkeringsareal
Møde - endnu et - med NCC på pladsen. I dag drejer det sig om 2 nye aktører der ønsker at benytte sig af Krøyers Plads og flytte ind. Foruden dem er JB og CS fra NCC begge mødt op. Når jeg bliver inviteret med til et sådan møde er det for, at de nye projekter ikke skal komme til at kollidere med haven på en uhensigtsmæssig måde. Det har en vis charme at ukrudtet på lige netop denne plads er blevet det som andre tiltag må indordne sig efter. Omvendt indordner haven sig også præmissen på stedet - det ligger i Black Box projektets natur - så hvis det ønskes at inddrage noget af havens areal til andet formål, så kan projektet søge at overbevise i sine æstetiske kvaliteter og værdien i overhovedet at have et naturelement på stedet, men ikke endeligt gøre krav på opretholdelse. Black box er en registrerende og observerende enhed og det er selv for mig som dens skaber en nærmest provokerende tilstand at befinde sig i, for jeg må til enhver tid være parat til at se havens destruktion, såvel i det små (af både hunde og individer) som det store (af maskiner). Men således bliver destruktionen blot udtryk for en anden prioritering, og dermed en slags succes for projektet alligevel. Ikke desto mindre forholder det sig faktisk sådan at haven i høj grad tages alvorligt, af såvel NCC som disse 2 nye aktøre.
Det ene nye projekt er en café - Cafe Pantopia. På deres hjemmside (cafe-pantopia.net) skriver de: "Pantopia betyder 'det fælles sted', hvilket er essensen af projektets idé. Nemlig at skabe et fælles mødested på tværs af Nordatlantens store afstande. Cafe Pantopia er én cafe, med indgange i Nuuk, Reykjavík, Tórshavn og København. Giv således en kop kaffe til en ven i Nuuk mens du selv nyder en i København" - et helt igennem sympatisk projekt og kan måske opfylde det behov for siddepladser der har mangler i haven. Men der er to men'er. Det ene er, at under mødet bliver det klart at cafe'en har projektkarakter, og forventes kun at have åbent max. 6 gange frem til efterårsferien. Det andet men er at cafe'en er i en container. Jeg forstår og værdsætter det billedlige i at anvende en container til et trans-nordisk café-projekt og den understregning af netop dette det giver, samt mobiliteten både fysisk som mentalt. Helt rigtig set, og det fungerede optimalt da den stod lige foran det Nordatlantiske Pakhus (som de af en eller anden grund akut måtte væk fra), men her på en byggetomt har de nogle ods imod sig netop med containeren for så er der en stærk risiko for at metaforikken overdøves af containerens oprindelige anvendelse netop på byggepladser - den bliver meget let reduceret til en byggerekvisit med mindre man synligt gør opmærksom på dens (indre) funktion. Selvsagt det udfordrer oveni læsningen af haven i endnu højere grad, læsningen af beplantningen på grunden som ukrudt og i det hele taget hensyntagen til stedet. Det andet projekt også et containerprojekt. I denne container vil en fyr ved navn Jakob Gjerulff med et projekt under navnet KBH Grønt dyrke grøntsager med hydroponisk dyrkningsmetoder (hydroponisk dyrkning er dyrkning uden brug af jord), med et efter eget udsagn mere bæredygtigt slutregnskab end ved økologiske dyrkningsprincipper, bl.a. fordi det vil være lokalt produceret og dermed ikke belaste miljøet i transport.... Men afgrøder skal f.eks. vandes med kildevand og ikke vand fra en lokal hane - og det skal vel så tranporteres et sted fra? Men Jakob har et svar til denne betænkning og er overbevist om han har fat i den lange ende. Han er meget enthusiatisk, og har planer om at gå her hver dag og det er det jeg hæfter mig ved. Og så at hans projekt skal foregå i en container. Men den har han forskellige løsninger på hvordan kan dækkes til. Jeg foreslår begge parter noget army camouflage net, men det fænger vist ikke. Også NCC pointerer et ønske fra deres side om, at der ikke bare kommer til at stå nøgne containere.
Vi diskuterer placeringen af containerne og de bliver placeret i en trekant i det første hjørne på pladsen , som dels lukker indgangen til betonbelægningen, men åbner op på den indre side til at kunne bruge belægningen som en plads. Det gode ved den placering er også at man derved forhindrer folk i at bruge betonbelægningen til parkering. Minusset kan blive at det lukker området af for folk når man kommer via Strandgade. Vi ser....
Som en appendiks - her en lille historie blot for at illustrere hvad man er oppe imod på denne plads - og alle andre byggetomter. Under mødet hvor vi endnu alle er samlet ser vi en midaldrende pænt klædt mand gå om bag Pantopia containeren og tisse. Jakob går om til ham og beder ham repsektere, at det faktisk er en café han står og lader vandet op af, og om han ikke kan finde et andet sted. Manden mumler vist et eller andet surt. Efter vores møde er ophørt står Jakob og jeg og taler endnu en stund. Den samme mand kommer sørme igen, i samme ærinde. Jakob går igen hen til ham...og denne gang svarer han surt at det for pokker da bare er en byggeplads! og forlader gerningsstedet med retning mod mig. Han kigger ikke på mig men styrer lige mod mig. Jeg griner ikke, men indeni morer jeg mig over optrinnet og føler mig ikke truet lige indtil, jeg for sent opdager at manden i en provokation og som en form for hævdelse (læs genrejsning af hans mandighed) går så tæt forbi mig, at han langt overskrider den privatsfære vi alle har omkring os i forhold til mennesker vi ikke kender.... Vi er ude i dyriske adfærd her, og gad vist om alle de hunde og deres ejere der har opført sig stort set på samme måde i al den tid jeg har gået her, har haft den samme agenda; det er territorial afmærkning som vi kender det fra urtiden.
Noget forsinket men alligevel - nu kan artlisten rekvireres direkte på pladsen samt projektbeskrivelse på engelsk. Tjek boxen ved skiltet, næste gang du er på pladsen, prøver at fylde op så ofte jeg kan, men kom igen hvis den skulle vise sig at være tom.
N55 og Anja Franke/Instant Herlev forbereder til fernisering i aften
