NCC's mand er stadig på pladsen - beder ham om at fjerne lidt mere af planterne, der grænser op til haven, så kantern bliver skarpere. Det er min plan at bruge dagen i dag på at blogge hele dagen, men jeg er kørt lidt fast i det. Alle dem jeg skriver om synes at læse det jeg skriver. En god ting naturligvis men det lammer mig, dels er der blottelsen i at skrive hvad jeg ser, oplever og føler (samtidig med at man kan se mig vandre fysisk rundt i haven), dels er der balancen i at kunne beskrive en observation uden at være alt for farvet af mine personlige holdninger, men at det samtidigt er personligheden der gør det værd at læse. Der er nødt til at være en fornemmelse for at ikke at udlevere nogen eller tage parti. Magter jeg det fortsat? Jeg har en længere snak med havnefodgen om lige præcis dette dilemma. Og takke være hende og hendes understregning af hvor vigtig en del af projektet denne blog har foldet sig ud som, sidder jeg nu her og skriver, og har gjort det længe...der var meget der skulle indhentes!