mandag den 15. august 2011

DAG 48



Det er mandag morgen og jeg er sat i stævne kl 8 på pladsen af NCC til møde med DR og et entreprenørfirma med lille gravko som skal rydde enden af haven. Sammen skal vi finde grænsen inden de går igang. Med DR og NCC folk får vi afmærket hvor haven skal ryddes til.

Det er JB alene der er mødt frem på pladsen idag. Jeg påpeger endnu en gang (helt stædigt) at der stadig er et uafklaret affaldsproblem. Jeg vil naturligvis ikke samle affald længere med så mange inviterede aktøre på pladsen. Og jeg insisterer derfor til stadighed, at ansvaret nu må påhvile NCC (og DR må formodes at have ansvar for det område de benytter), så hvorfor stilles der ikke nogle skraldespande op? For første gang får jeg noget der ligner en positiv imødekommelse i forhold til dette fra JB og at han vil diskutere det med sin kollega.

Jeg går i gang med at redde planter, og flytte dem andre steder hen i haven. Der er både Klippe-Stensurten, en del Vilde Gulerod (som Redzepi gerne ville have haft og nu får i stor bukket), nogle Gyldenris, Burre-Snerre og en Floks, som jeg graver op og planter ud forskellige andre steder i haven.


Vild Gulerod giver en flot buket. Vild Gulerod er en 2-årig plante, dvs den blomstrer først på sine 2 år gamle skud, så derfor kan jeg kun bruge frøene af dem der allerede blomstrer og rødderne af de planter, som kun er små grønne skud i år.


Rejnfanen graves op og flyttes ned i fronten af haven


Klippe-stenurten der er så meget af netop i denne have graver jeg også op og flytter forskellige steder hen. Den er nu fuldkommen afblomstret men har stadig disse helt friske grønne stængler. Den skal nok klare sig.


Floksen må også vige pladsen. Den var en af dem der lige akkurat slap i den spæde rydning tilbage i maj, men denne gang holdt det altså ikke... Nu står den nede ved det nye skilt.


Den Hvide Stenkløver er også afblomstret og står med alle sine frø klar til at spredes til næste sæson. Jeg tager en masse frø fra demder nu skal fjerne og spreder ud over de arealer hvor der ikke var så mange Stenkløvere i år.




...og så går gravkoen i gang...


Den nye linie for havens afslutning følger nogle af de markeringer, der allerde er lavet i haven i forhold til planternes vækstmønster.



Denne Burre-Snerre må desværre også ryddes. Der er mange mindre skud inde under den store her. Graver dem op og flytter dem hen i den 'nye' kant af haven


- og her ryger det sidste af Burre-Snerre-bedet


Markeringer af sandstierne kan stadig skimtes lidt endnu..

Der skal desuden markeres ned langs siden ud mod det sandede område hvor N55 befinder sig, for nøjagtigt hvor haven starter og slutter og så vil de rydde hen til det. NCC
varslede på mødet forleden, at der ville blive ryddet op og fjernet ukrudtsplanter på det areal hvor N55 befinder sig, hvorfor de også er mødt op.



Jeg går også igang med at klippe stierne åbne igen og luger for det værste undervejs. Det bliver til temmelig store mængder haveaffald, som jeg har øjnet chancen for kan køres væk med alt det andet jord og planter, der skrabes af. På den måde er kompostproblemet løst. Jeg knokler for at kunne nå at får det hele med og det bliver en lang dag. Jeg kan mærke arbejdet udmatter mig mere end ellers, sådan rent mentalt. Jeg tilskriver det, det at gå en hel lang dag i stedet for i de korte seancer jeg hidtil har arbejdet i. Min rolle og min fremtræden synes at ændre sig markant, når jeg er her en hel lang dag. Det mister sit performative element og skal således forklares ud fra nogle andre kriterier.


Gederamsen med sine sjove krøllede blomster-stande

Undervejs i dagens arbejde stoppes jeg af at to unge fyre står og kaster bold til Ester-hunden over i haven. Hun er en fuldvoksen hund men meget hvalpet stadig og derfor også noget voldsom. Hun kaster sig ind i haven efter bolden, og knækker alting osv. Til sidst må jeg gå over og høre om, det er med vilje at de kaster bolden derind, hvor jeg rent faktisk går og rydder op. Og selvfølgelig er det ikke det, men de aner bare overhovedet ikke hvad jeg har gang i.....de kender absolut ikke noget til havens eksistens. Den ene af dem er endda søn på haven nærmeste nabo husbåden Luna... temmelig bemærkelsesværdigt. Til hans forsvar skal det siges han ikke var hjemme hele foråret, men alligevel! Han og hans ven er da også noget skeptiske, da jeg siger jeg har lavet en have og peger over mod planterne der står godt 10-15 meter fra hvor vi står. De går med over, og jeg tør godt sige de overraskes noget over hvad der møder dem. Vi har en lang snak om haver, natur, offentligt rum og kunst for hvad var det lige for en kunst der kom til at være her. Med et svar at de stod lige i den fik det særligt vennen til bare at blive endnu mere kritisk, og stille endnu flere spørgsmål. Det var svært at sælge ideen, og for ham at købe den. Han ven, sønnen fra Luna, havde lige været på Krabbesholm Højskole, så han var mere bekendt med projekter af denne karakter og tankegangen herfor. Det var en af de samtaler hvor man ville ønske man havde haft en diktafon. Ved ikke om de blev overbevist men de fik ihvertfald noget at tale om. Og nok også om hvorfor de ikke bare havde lavet den fede beachvolley-bane i det lækre sand istedet for at lade sig holde tilbage fordi der var for mange glasskår og hundelorte (fra bl.a. egen hund!) på grunden. Jeg tror Luna-familien er en af de husbåde-ejere der har nydt fuldt ud af grundens liv i tilsyneladende glemsel, og derfor er Aftenshowet selvsagt et dagligt voldeligt overgreb på deres fredelig og idylliske liv på kajen. Og de fortrækker. Men også jeg må have udgjort en let trussel for de har aldrig henvendt sig
for at høre hvad jeg lavede i den tid, jeg har været i gang med haven. End ikke hilst. Men Ester, deres hund, kender jeg som bekendt særdeles godt!


Er på vej til at forlade haven, da jeg til min forbløffelse opdager en meget meget ulækker mængde affald dumpet i haven lige ud til parkeringspladsen. Jeg genkender noget af det fra den bålplads som Jon havde ved sit væksthus. Om det så stammer fra en kollega eller ej så er det helt vildt frustrerende, når nu man gør en indsats for, at der netop ikke skal være affald, og for at selv ukrudt kan være en kvalitet. Jeg får fat på Jon og hører om han kender noget til det. Det viser sig, at det tilhører ham og stedet blev anvist af NCC. På forespørgelse om han ikke overvejede at lægge det uden for min have, og om det kunne fjernes snarest, bliver svaret helt bogstaveligt kort og at det fjernes næste dag. Dette blog indlæg er skrevet post affalds-intermezzo, og derfor kan det noteres at det først blev fjernet 4 dage senere...!