Her ses det tydeligt hvordan en sti adskiller to arter og fremhæver dem hver især. På venstre side er det Kanadisk Gyldenris, til højre Bjerg-Rørhvene. Nogen vil måske hævde at denne vækststruktur bekræfter disse arters invasive natur og det at de danner såkaldte monokulture, dvs. fortrænger andre arter til fordel for den selv alene. Der er dog også tegn på, at disse arter er alle så aggressive at de konkurrerer meget godt indbyrdes side om side.
Haven i sin efterårsdragt...
- alligevel kan der stadig ses spæde blomstrende planter (her Kanadisk Gyldenris)
Luger resten af stierne fri i dag, men jeg kan se at noget af det, jeg tog forrige uge allerede godt kunne klare en omgang mere. Forleden dag da jeg gik en aftentur i haven, hvad hænder ganske ofte, var der rigtig mange spiselige svampe der pludselig var dukket op i kanten af stierne. Men nu er de væk igen
allerede, så nåede desværre ikke at lave en smagstest.
Samler frø af den Hvide Stenkløver, nogle tager jeg med hjem, andre spreder jeg. På fredag her Anja Franke og Jon/N55 fernisering på deres projekter, så de går her også. Det ser ud som om Jon har opgivet sine grøntsager mere eller mindre.
I dag er jeg kommet for at luge stierne, særligt i enden ned mod DR. Selvom det hele er ved at visne hen, er her stadig smukt, der kommer stadig blomster her og der, og mange af græsserne står på deres højeste.
Før... (har ikke noget at gøre med billedets overeksponering - et uheld)
...og efter lugning
Som tidligere omtalt har jeg konstateret at det kræver meget mental energi at være i haven ud over de planlagte ca. 2 timer. De 2 timer er et meget godt tidsrum for at opretholde en performativ fornemmelse af min tilstedeværelse i haven. Sådan oplever jeg det ihvertfald selv i meget udtalt grad. Så i dag gør jeg en ekstra målrettet indsats....2 timer og ikke mere
Trods havesæsonen går på held rummer haven en særlig tæthed og har stadig meget at byde på
Lådden Dueurt står så fint blomstrende og grøn i underlaget, som har den sin helt egen dagsorden.
Jeg spekulerer, mens jeg luger på hvordan haven kan opretholdes til den dag der skal bygges. Med den øgede aktivitet på pladsen, og flere aktører, er det vigtigt at blive ved at markere at haven fortsat har en betydning. I denne stadige vedholdende havepleje, trods dele af haven forsvinder her og der, er der et element af 'reclamation' som giver mig lyst til at blive ved, for at se hvor langt kan det gå, hvor ender det henne.
En picnic i haven....på afstand på Anja Frankes bænk, som en konsekvens af at jeg til stadighed holder fast ikke at ville tilføre pladsen materialer udefra og derfor ikke er noget at sidde på i selve haven, bortset fra en betonkant.
I dag er der blevet udskrevet valg! Og Krøyers Plads har været scene for adskellige politiker, store mørkegrønne busser og biler med en blankhed som et spejl. En skærende kontrast til den en gang så mennesketomme plads. Men haven ser ud til at være rimelig upåvirket af det, og lever fortsat sit eget stille liv.
På betonbelægningen er der blevet opstillet en cafe-container. Har endnu ikke mødt folkene bag men en café lige ud til haven kan blive et fint samspil, og en måde måske endelig at få noget at sidde på...
NCC's mand er stadig på pladsen - beder ham om at fjerne lidt mere af planterne, der grænser op til haven, så kantern bliver skarpere. Det er min plan at bruge dagen i dag på at blogge hele dagen, men jeg er kørt lidt fast i det. Alle dem jeg skriver om synes at læse det jeg skriver. En god ting naturligvis men det lammer mig, dels er der blottelsen i at skrive hvad jeg ser, oplever og føler (samtidig med at man kan se mig vandre fysisk rundt i haven), dels er der balancen i at kunne beskrive en observation uden at være alt for farvet af mine personlige holdninger, men at det samtidigt er personligheden der gør det værd at læse. Der er nødt til at være en fornemmelse for at ikke at udlevere nogen eller tage parti. Magter jeg det fortsat? Jeg har en længere snak med havnefodgen om lige præcis dette dilemma. Og takke være hende og hendes understregning af hvor vigtig en del af projektet denne blog har foldet sig ud som, sidder jeg nu her og skriver, og har gjort det længe...der var meget der skulle indhentes!
Da jeg kom i dag var bænken lavet om til en fin lille sætte-hylde 
...med en 20'er!
Mange stier er endnu fuldstændig groet til eller også er planterne væltet af de store mængder regn. Jeg klipper videre så gangene bliver fri. Det giver store mængder af haveaffald, som altsammen heldigvis når at komme med i de jordbunker NCC skal have kørt væk.
Der bliver vist væsentlig mere der skal køres væk end NCC manden lige først havde regnet med
NCC's mand der går her og arbejder i denne omgang er meget flink og meget omhyggelig. Gør et godt stykke arbejde, og har hele tiden været flink mht. om jeg skulle nå at redde nogle planter, eller havde brug for nogle brosten el.a.
Der er nu skrabet det meste af sandet fri for vækster op til haven og det fremhæver haven på en meget fin måde. De største af Gråbynke-tuerne ude i det fri er også fjernet.
Gederamsen er blevet vanvittig høj, visse steder langt over 2 meter. På det yderste af dens stande er den igang med en mindre 2. gang blomstring. De tørrede blomsterstande har sat frø pakket ind i dun som hvirvler talrigt rundt i luften og får det næsten til at se ud som om det sneer. Frøkapsler sidder tilbage på planten og danne en stængel af knudrede forgreninger.
Også i dag bliver en lang dag. Derfor er det også meget belejligt da en dame fra Lejerbo spørger om hun må komme og hjælpe i haven mandag. Hun var så træt af at sidde indenfor i sin lejlighed, og savnede sin have i sommerhuset, som lå for langt væk til at kunne benyttes ofte. Det er lige det der skal til nu! - en slags havens venner der kan komme og nyde haven og at være udenfor, og samtidig være med til at vedligeholde den. Så hermed - en opfordring til at melde sig til Havens Venner!
Dagen slutter med en snak med en meget nysgerrig postmand, som viser sig at bo i Ballonparken på Islands Brygge. Han fanger straks tankerne bag haven, metaforikken, og ukrudtets potentiale. Og da han afslører, at han har en - og bemærk kun en! - bjørneklo i sin have, vil samtalen ingen ende tage (i 2007 måtte jeg desværre opgive et projekt med en Bjørneklohave til Thorvaldsens Museum)
Det er mandag morgen og jeg er sat i stævne kl 8 på pladsen af NCC til møde med DR og et entreprenørfirma med lille gravko som skal rydde enden af haven. Sammen skal vi finde grænsen inden de går igang. Med DR og NCC folk får vi afmærket hvor haven skal ryddes til.
Det er JB alene der er mødt frem på pladsen idag. Jeg påpeger endnu en gang (helt stædigt) at der stadig er et uafklaret affaldsproblem. Jeg vil naturligvis ikke samle affald længere med så mange inviterede aktøre på pladsen. Og jeg insisterer derfor til stadighed, at ansvaret nu må påhvile NCC (og DR må formodes at have ansvar for det område de benytter), så hvorfor stilles der ikke nogle skraldespande op? For første gang får jeg noget der ligner en positiv imødekommelse i forhold til dette fra JB og at han vil diskutere det med sin kollega.
Jeg går i gang med at redde planter, og flytte dem andre steder hen i haven. Der er både Klippe-Stensurten, en del Vilde Gulerod (som Redzepi gerne ville have haft og nu får i stor bukket), nogle Gyldenris, Burre-Snerre og en Floks, som jeg graver op og planter ud forskellige andre steder i haven.
Vild Gulerod giver en flot buket. Vild Gulerod er en 2-årig plante, dvs den blomstrer først på sine 2 år gamle skud, så derfor kan jeg kun bruge frøene af dem der allerede blomstrer og rødderne af de planter, som kun er små grønne skud i år.
Rejnfanen graves op og flyttes ned i fronten af haven
Klippe-stenurten der er så meget af netop i denne have graver jeg også op og flytter forskellige steder hen. Den er nu fuldkommen afblomstret men har stadig disse helt friske grønne stængler. Den skal nok klare sig.
Floksen må også vige pladsen. Den var en af dem der lige akkurat slap i den spæde rydning tilbage i maj, men denne gang holdt det altså ikke... Nu står den nede ved det nye skilt.
Den Hvide Stenkløver er også afblomstret og står med alle sine frø klar til at spredes til næste sæson. Jeg tager en masse frø fra demder nu skal fjerne og spreder ud over de arealer hvor der ikke var så mange Stenkløvere i år.
...og så går gravkoen i gang...
Den nye linie for havens afslutning følger nogle af de markeringer, der allerde er lavet i haven i forhold til planternes vækstmønster.
Denne Burre-Snerre må desværre også ryddes. Der er mange mindre skud inde under den store her. Graver dem op og flytter dem hen i den 'nye' kant af haven
- og her ryger det sidste af Burre-Snerre-bedet
Markeringer af sandstierne kan stadig skimtes lidt endnu..
Der skal desuden markeres ned langs siden ud mod det sandede område hvor N55 befinder sig, for nøjagtigt hvor haven starter og slutter og så vil de rydde hen til det. NCC varslede på mødet forleden, at der ville blive ryddet op og fjernet ukrudtsplanter på det areal hvor N55 befinder sig, hvorfor de også er mødt op.
Jeg går også igang med at klippe stierne åbne igen og luger for det værste undervejs. Det bliver til temmelig store mængder haveaffald, som jeg har øjnet chancen for kan køres væk med alt det andet jord og planter, der skrabes af. På den måde er kompostproblemet løst. Jeg knokler for at kunne nå at får det hele med og det bliver en lang dag. Jeg kan mærke arbejdet udmatter mig mere end ellers, sådan rent mentalt. Jeg tilskriver det, det at gå en hel lang dag i stedet for i de korte seancer jeg hidtil har arbejdet i. Min rolle og min fremtræden synes at ændre sig markant, når jeg er her en hel lang dag. Det mister sit performative element og skal således forklares ud fra nogle andre kriterier.
Gederamsen med sine sjove krøllede blomster-stande
Undervejs i dagens arbejde stoppes jeg af at to unge fyre står og kaster bold til Ester-hunden over i haven. Hun er en fuldvoksen hund men meget hvalpet stadig og derfor også noget voldsom. Hun kaster sig ind i haven efter bolden, og knækker alting osv. Til sidst må jeg gå over og høre om, det er med vilje at de kaster bolden derind, hvor jeg rent faktisk går og rydder op. Og selvfølgelig er det ikke det, men de aner bare overhovedet ikke hvad jeg har gang i.....de kender absolut ikke noget til havens eksistens. Den ene af dem er endda søn på haven nærmeste nabo husbåden Luna... temmelig bemærkelsesværdigt. Til hans forsvar skal det siges han ikke var hjemme hele foråret, men alligevel! Han og hans ven er da også noget skeptiske, da jeg siger jeg har lavet en have og peger over mod planterne der står godt 10-15 meter fra hvor vi står. De går med over, og jeg tør godt sige de overraskes noget over hvad der møder dem. Vi har en lang snak om haver, natur, offentligt rum og kunst for hvad var det lige for en kunst der kom til at være her. Med et svar at de stod lige i den fik det særligt vennen til bare at blive endnu mere kritisk, og stille endnu flere spørgsmål. Det var svært at sælge ideen, og for ham at købe den. Han ven, sønnen fra Luna, havde lige været på Krabbesholm Højskole, så han var mere bekendt med projekter af denne karakter og tankegangen herfor. Det var en af de samtaler hvor man ville ønske man havde haft en diktafon. Ved ikke om de blev overbevist men de fik ihvertfald noget at tale om. Og nok også om hvorfor de ikke bare havde lavet den fede beachvolley-bane i det lækre sand istedet for at lade sig holde tilbage fordi der var for mange glasskår og hundelorte (fra bl.a. egen hund!) på grunden. Jeg tror Luna-familien er en af de husbåde-ejere der har nydt fuldt ud af grundens liv i tilsyneladende glemsel, og derfor er Aftenshowet selvsagt et dagligt voldeligt overgreb på deres fredelig og idylliske liv på kajen. Og de fortrækker. Men også jeg må have udgjort en let trussel for de har aldrig henvendt sig for at høre hvad jeg lavede i den tid, jeg har været i gang med haven. End ikke hilst. Men Ester, deres hund, kender jeg som bekendt særdeles godt!
Er på vej til at forlade haven, da jeg til min forbløffelse opdager en meget meget ulækker mængde affald dumpet i haven lige ud til parkeringspladsen. Jeg genkender noget af det fra den bålplads som Jon havde ved sit væksthus. Om det så stammer fra en kollega eller ej så er det helt vildt frustrerende, når nu man gør en indsats for, at der netop ikke skal være affald, og for at selv ukrudt kan være en kvalitet. Jeg får fat på Jon og hører om han kender noget til det. Det viser sig, at det tilhører ham og stedet blev anvist af NCC. På forespørgelse om han ikke overvejede at lægge det uden for min have, og om det kunne fjernes snarest, bliver svaret helt bogstaveligt kort og at det fjernes næste dag. Dette blog indlæg er skrevet post affalds-intermezzo, og derfor kan det noteres at det først blev fjernet 4 dage senere...!
Still fra Aftenshowet med haven i baggrunden.
Møde med DR, NCC, Anja Franke og N55 plus undertegnede er sat til kl 10. Det regner. N55 er blevet forhindret men ellers har alle indfundet sig. NCC indbefatter både Jens Breinholt og Projektudviklingschef Claus Skytte. DR stiller 4 mand høj. Der bydes på kaffe og rundvisning før mødet starter. Der er noget forunderligt ved at stå og kigge på en milliard ledninger, lige på det sted hvor der for en måned siden i ly af natten sad studenter med hvide huer omkring et bål. Pladsens myrer har dog ikke ladet sig påvirke af, at der er kommet et hus. De har travlt i det nye hus' køkken. Og JB siger noget med at udrydde dem med en brænder, andre nævner kaffe og kanel. Det sidste ved jeg virker.
Mødet starter med kort præsentation af alle, hvorefter Claus Skytte NCC fremlægger de fremtidige planer for pladsen. Spændende, men ikke noget man flyver ud af stolen af ophidselse over. Men det er heller ikke noget jeg i denne situation kan tage stilling til. Ikke at jeg ikke har en holdning til hvad der skal være på denne skønne plads og i mit naboland, men for mig er mit ærinde med Black Box at diskutere vores midlertidige anvendelse af et "tomt" byrum som et offentligt rum, som et ikke-passivt, men givende rum. Pludselig er det som om dagsordnen er lidt skjult og den præmis vi er her med i vores tilstedeværelse på pladsen er at "sælge" det fremtidige projekt. Jeg har nævnt den før og tænker blot igen...kreativ kapital (vi er meget værd og snart meget dyre!). Og alligevel må man jo sige det er en meget åben og ny facon der anvendes fra NCC side i udnyttelse af mulighederne for pladsen, før der bygges. Den organiske udvikling hvormed de lader ting ske er jo tidskrævende (og dermed omkostningsfulde) og det er jo i sig selv en meget positiv prioritering.
Jeg fortæller ultra kort om haven. Og det viser sig meget snart at det er primært her slaget skal stå. DR lægger nogle billeder på bordet hvor planterne er i billedet (se Aftenshowet 8.-11. august), og det billede kan "folk i Jylland" jo ikke forstå - hvorfor skal der være ukrudt i billedet? Hvortil jeg jo selvsagt må svare - og det gør jeg ikke for at provokere - at jeg synes det flot ud. Jeg lægger ikke skjul på, at Black Box Garden er en form for "fredning" af denne type rum, vildnisset og det frirum der ligger i det. Jeg tror ikke der mangler sympati for projektet, men man har besluttet sig for sine behov og argumenterne styres over på det med den oppustelige fodboldbane, Aqua der kommer og spiller og andet........og at de ikke kan komme frem og tilbage med kameraer etc. på så løs og ujævn bund. What can I say? NCC fremlægger en plantegning, for hvordan de tænker at fordelingen af pladsen skal være. Jeg synes det er lidt ærgerligt at det skal blive sådan helt parcelagtigt og foreslår DR benytter betonarealet nede i den anden ende til formålet, velvidende at det er for langt væk, og det er det naturligvis også. Beslutningen ender på, at enden af haven lige ud for Aftenshowets vinduer skal ryddes, men dog at mødet mellem haven og det åbne trækkes efter hvordan planterne gror (i overenstemmelse med havens hidtige princip).
Det vidundelige ved dette projekt er for så vidt, at der aldrig kan ske noget skidt. Det er observerende i sin natur, og derfor er dette tiltag heller ikke noget der går mig på. Jeg konstaterer blot det er sådan og iagttager hvilke diskussioner og holdninger det afstedkommer. Og prioriteringerne der følger. Nogen gange falder det ud til fordel for haven andre gange ikke....
Interssant ved dette møde var det, at det står klart for mig efterfølgende, at alle meler blot deres egen kage. Alle har hver deres agenda, deres interesse og en snert af samspil for hvad den ene kan tilbyde den anden, eller yde til en glædelig oplevelse af stedet og pladsen som sådan rent rumligt, lader sig ikke umiddelbart indfinde. Og hvor var husbådeejerne i denne sammenhæng? De regnes åbenbart ikke for brugere af pladsen. Omvendt kan man selvfølgelig sige - de har også blot haft deres egen agenda i de sidste mange år; nemlig den at have denne plads for sig selv. Sammen med hundeejerne...
I dag skal det nye skilt op. Finder det rigtige sted, graver huller, måler op og skærer ud, og på forunderlig vis ender jeg med et 20 cm lavere skilt end opmålt! Men det ser fint ud alligevel og den lavere højde er uden betydning. Jeg kan konstatere, at stilen i skiltet er rigtig valgt. Det er yderst bemærkelsesværdigt at selv med et skilt temmelig noget større end oprindeligt tænkt, ser det relativt lille ud. Det er altid lidt en overraskelse, hvordan selv store ting agerer skalamæssigt udenfor, men her tror jeg også særligt det snyder endnu mere, fordi her er så åbent. Desværre må artslisterne vente fordi der er gået koks i printningen af dem.
Imorgen har jeg møde med NCC og DR/aftenshowet samt Anja Franke og Jon/N55 om den fremtidige fordeling af pladsen og vores naboskaber. I sidste uge ringede produktionslederen og adspurgte om et par planter kunne skæres væk, som var i deres billedfelt. Vi blev enige om at tage det på et møde, når jeg var tilbage i byen. Jeg har kort talt med en ansat ved aftenshowet, om han vidste hvor meget det drejede sig om. Han nævnte noget med plads til en oppustelig fodboldbane....! ...Der skal vist mere end et par planters areal til at kunne opsætte en oppustelig fodboldbane! Men de spørger og det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt og interessant at (ukrudts-!) planterne har kunne tilegne sig en sådan autoritet.
For den der ikke har set haven før sommerens regn fremstår haven pt ikke just med glamour. Husk at på http://www.youtube.com/watch?v=yLrAqLyMoL kan man se hvordan den så ud slut juni.. Jeg har ikke en chance for at nå at rydde stierne og forskønne hele haven inden imorgen. så jeg beslutter mig for at ordne nogle af stierne lige udenfor DR pavillonens vinduer. Jeg kan faktisk stadig selv godt blive lidt overrasket over, hvor meget det gør at rydde omkring planterne, i forhold til hvordan de fremstår; Med den sandede hvide sti omkring hæver planterne sig, selv med halvvisne stande, op over det ubetydelige og fremstår som en værdi. Men kan DR se det? Måske kan de, men de, og her i særdeleshed tv som Aftenshowet handler ud jo fra tanken om at nå den store nationale holdning og der falder denne type skønhed nok udenfor kategori...
Jeg har fået en invitation til at deltage i en nystartet madfestival MAD foodcamp, som skal finde sted i slutningen af august. Festivalen vil være på en byggetomt på Refshaleøen/København. Een af hovedarrangørerne er René Redzepi/Noma. Temaet er planteriget. Kunstdelen er bl.a. kurateret af Thomas Harttung (medstifter af Aarstiderne). Under første møde med Harttung forespurgte jeg om et møde ville kunne arrangeres mellem Redzepi og mig. Det var ikke mit indtryk, at han vidste hvad Black Box Garden gik ud på. Og i al ydmyghed mente jeg det burde han forud for min deltagelse i festivalen, nu da vi er naboer. Således er et møde arrangeret til i dag kl 15 i haven med Harttung, Radzepi og mig. Vi mødes på restauranten. Der er en stemning af travlhed, men ikke hektisk. I aften er første aften efter sommerferien. Nye retter er på menuen. Så der er ingen gæster i restauranten, i stedet går nogle håndværkere og justerer hist og pist. Jeg regner ikke med der bliver tid til et langt møde. Redzepi tager sig dog god tid alligevel, virker upåvirket forud for aftenens begivenheder, og mødet kommer til at vare 1 1/2 time. Vi bliver vist rundt i restauranten og køkkenet. 48 folk arbejder der ialt. På tur gennem nyt kontor, brødbagning og andet hæfter jeg mig særligt ved de 8-10 unge folk i klassisk Noma uniform (sorte bukser, hvid skjorte og brunt forklæde), som står og piller blade af bunker af urter og samler det i transperante bøtter. Bag dem et sprødt lysindfald fra pakhusvinduet. Smukt! Falder i svime over nogle små moslandskaber anvendt som tallerkner for forretten.
Ved rundvisning i haven er Redzepi overrasket over dens frodighed og vildnis. Jeg frydes ved hans oplevelse af et kort øjeblik at være et helt andet sted, langt fra byen, trods udsigten til hans egen restaurant på den anden side af dokken. Jeg fortæller om forløbet og ideerne bag haven. Det er interessant at fortælle om haven og projektet til en, der med en hel anden vinkel på det samme, selv er så meget inde i den verden og planterne. Jeg ser to nørder indenfor det samme rige, planteriget, men med en verden til forskel i hvordan vi bruger det. Snakken falder en del på det spiselige element ved haven. Som kunstner har jeg lavet diverse retter af ukrudt og vilde planter, men det siger mig i forhold til mit kunstprojekt ikke så meget og der er andre der gør det langt bedre end mig. Adskellige kunstnere har i kunsten gennem mange år tematiseret det spiselige i metaforiske udsagn og betydninger. Redzepi derimod er mere konkret; han anvender noget spiseligt til at spise (uanset om det er innovativt tænkt eller ej). Og dog er der hele fortællingen om det Nordiske køkken etc., og det at han anvender den forhåndenværende natur osv., det giver naturligvis en række metafortællinger, man kan bygge ovenpå den gode smag. TIlsvarende kan man sige jeg laver en have, og det er en have, og så behøver den ikke være ret meget længere. Den skal kunne erfares som sådan alene, men qua netop de planter jeg benytter, måden jeg gør det på og principperne for haven generelt, udfolder der sig en fortælling som er langt mere kompleks. På den måde er der vel en vis slægtskab i tilgang til naturen derhen, at man bruger et genkendeligt sprog (maden eller haven) til at erfare nye forståelser af den verden der omgiver os. Forskellen er dog nok at i sidste ende, er det de nye forståelser der primært interesserer mig. Jeg laver ikke kun haver. Som verdens bedste reastaurant skal man nok stadig først og fremmest levere den gode smag. Det er meget inspirerende at opleve Redzepi's syn på planters anvendelsesmuligheder, den fornemmes som grænseløs og ægte udforskende. Han beder om at komme til at se Klippe-Stenurten. Vi kæmper os gennem vildnisset, der er steder hvor regnen har slået planterne så meget ned at vi ikke kan se stien. Men vi finder vej og jeg får den udpeget. Før jeg ved af det står han og smager på den, snart efter dog noget skuffet ved ikke at finde bare en anelse smag overhovedet. Jeg og Harttung smager også. Kort efter står vi også og tygger tørre frø fra den Hvide Stenkløver. Jeg tygger og tygger i håb om, at en smag forplanter sig til min tunge...der sker intet. De to andre står og snakker om vanilie og andet. Jeg kunne meget stærkt dufte vanilien fra blomsterne i sin tid, men nu sker intet. Tilgengæld kan jeg vise ham hvordan man kender forskel på en Vild Gulerod og en Skarntyde. Snakken går videre om gule tissemyre, citrus aromaer og ingefær dufte...jeg bliver helt svimmel. Jeg er overbevist om, at en mand som Redzepi besidder en ekstra smagsløg end én som mig, og langt de fleste andre. Han ser verdenen gennem smag; det er super nørdet - på den gode måde - og dybt fascinerende.
Over sommeren er der blevet skrevet om haven på Haveselskabets netmagasin (uge 27/juli 2011); http://www.haven.dk/hwarticles.asp?x=&detail=24341&list=0..1
Også magasinet Praktisk Økologi skrev om haven i deres seneste udgave 4/2011 men det udkommer kun i bladform så det skal erhverves hvis man er interesseret. Se på hjemmesiden for indholdsfortegnelse;
http://www.oekologi.dk/tidsskriftet/2011/4/
noterer også lige endnu en gang - Se videooptagelse på youtube filmet i haven d. 30.06.2011:
http://www.youtube.com/watch?v=yLrAqLyMoLo
Første dag tilbage i haven siden slut juni, men heldigvis har venlige folk holdt mig løbende orienteret om havens tilstand så jeg er ikke overrasket over, hvordan den ser ud. DR Aftenshowets bygning står klar og ligger langs med haven ud mod molen. De viser første gang i aften. Rør og ledninger til el og vand er trukket nede fra det modsatte og derfor har hele fronten af haven været gravet op. Skiltet er væk og det ser noget trist ud, men bortset fra det har haven som sådan ikke lidt nævneværdigt ved at få en ny nabo. Man har lige frem passet godt på den i processen med at etablere bygningen på stedet og desuden kan det blive et helt okay samspil mellem have og bygning.
Den Hvide Stenkløver er mere eller mindre helt afblomstret og er nu på vej til at gå i frø
Stierne er vokset godt til og visse steder kræver det næsten vilje at komme igennem. Eksperimentet med at trække sig for en tid for at se om nogle andre tog over, kan man ikke sige ligefrem lykkedes. Omvendt er haven heller ikke ødelagt eller oversvømmet i affald og hundelorte. Jon/N55's væksthus er oppe og deres nytteplanter er også vokset.
Den ellers så frodige indgang til haven, er nu i en noget mere gold tilstand,
efter gravearbejdet til DR bygningen.
Men det ses at stenene er lagt pænt på plads igen som de lå før, og stien der hen til er genetableret med sand.
I dag får jeg ryddet op i fronten af haven ud mod parkeringspladsen, lægger sten i bunker, men venter dog med at genetablere alle stier. Jeg har lavet et nyt større skilt - en stor planke med brændt skrift (med en træbrænder som vi kender den fra formningstimerne) - men har svært ved at se hvor den vil passe, nu hvor der er så bart. Hjælper dog med oprydning og noget tyder på til venstre for indgang synes bedst. Sætter op i morgen.
Luger nogle stier og klipper vækster væk, der hænger for meget ud over stien. Det kan hurtigt tage noget tid at nå hele haven igennem, men ikke umuligt. Jeg spekulerer meget over hvad der skal ske fremover. Hvor længe giver det mening at fortsætte? Som det ser ud lige nu er der dog nogle begivenheder i august der gør det relevant at fortsætte lidt endnu ud.
Kanadiske Gyldenris blomstrer gult og frodigt. Hybenrosen har fået røde bær
Gederamsen har spredt sine frøakser ud hvor frøene sidder i disse hvide dun, bløde som bomuld. Det ser forrygende ud!
Og så er Gederamsen blevet over 2 meter høj! Man kan snildt gemme sig i haven nu, også som voksen.
Jeg forventede ikke at finde bænken eller bare materialerne overhovedet på samme sted som jeg forlod dem før ferien, men her står de endnu og der er sågar blevet leget videre med ideen....mon der ligger en "besked" i denne opstilling?
