DAG 61

Jakob har sat nogle stolper i jorden, den ene helt tæt henne ved mit skilt, mellem hvilke der skal trækkes en snor el.lign. der skal forhindre bilerne i at parkere på betonarealet. Måske jeg havde foretrukket at finde nogle af alle de brosten, der ligger rundt om på pladsen og lægge dem ud som spærrende elementer, men jeg har pt ikke tiden til det, så for nu er Jakobs løsning en løsning og ok med mig. Fantastisk at han overhovedet gør det og derved også viser, at pladsen som helhed har en betydning for ham.



Jakob er desuden i gang med at udvide containeren - her med et slags opholdsrum, da der ikke længere er så meget plads indvendigt i containeren. Den 11.11 åbner han sit mikrogartneri officielt med Åbent Hus hele dagen.


DR har tidligere på efteråret udvidet opholdsmulighederne med borde-bænke sæt på grusarealet ud for pavillonen

DAG 60

Min relation til haven er uophørlig. Jeg er der måske ikke i samme udstrækning fysisk som tidligere på sæsonen, men der går ikke en dag, hvor jeg ikke lige har kigget her over fra mine vinduer, været ude og runde på cyklen eller gået en aftentur i haven.



Mindst en gang om ugen har jeg gået haven igennem for at tjekke om den kan modstå denne tids ekstensive pleje og opmærksomhed. Det ser ud til at det kan den. Affald er stærkt begrænset, særligt efter at NCC har hyret en mand til at komme og samle affald en gang om ugen!!! Vi tager den lige en gang til; ”…efter at NCC har hyret en mand…”!!! Det er toppen!
Hundelorte inde i haven på stierne er faktisk også begrænsede og jeg har sågar oplevet, at dem der var, var fjernet et par dage senere.





Jeg har mødt folk, der fortæller, at de dagligt går en tur i haven og hørt om børn som leger røver og soldater her. Planterne står stadigt så høje, at en 8 årig nemt kan blive væk, hvorved helt tydeligt spændingsgraden i legen stiger. Nok vælter de ind gennem beplantningerne og man kan generelt se stigende færdsel på tværs af stierne gennem planterne, men nu hvor det hele døser hen og falder sammen alligevel, virker det ikke som et overgreb på haven. Og måske er det det, der er det gode ved at jeg er mindre synlig – folk tager haven til sig på deres egen måde, og bruger den efter behov. For så vidt viser haven også for alvor derved sit værd; kan den ændre på og inspirere adfærden i det offentlig rum?




Kanadisk Gyldenris i frø - og i modlys

Men når jeg bruger ordet uophørlig er det måske fordi jeg nogen dage ville ønske at jeg havde ”fri”, og ikke dagligt skulle forholde mig til alt, der foregik på pladsen. F.eks. sker det dagligt at betonarealet indtages som parkeringsareal, sandsynligvis af DR’s folk. Det er den type brug af stedet som virkelig kan provokere mig. Det er en række folk der kommer udefra og er revnende ligeglade med hvordan steder opfattes, så længe de kan komme af med deres bil – og gratis ovenikøbet. Det er derfor det gør en forskel at være lokal, når man skal udforme et sted; at skulle se på noget hver dag og til alle tider, uanset om det er for det gode eller det dårlige. En gang skrev jeg, at jeg kviede mig ved hvis nogen stod oven på planterne – så siger det vel sig selv hvordan jeg må have det, når der kører en stationcar hen over dem!

Igen er Jakob en handlingens mand og da talen falder på de parkerende biler næste gang vi mødes, snakker han om kæde el. snor hen foran betonarealet… Jeg har lyst til at gøre det samme, men det ville være at tilføre pladsen materialer udefra, som jeg jo helst afholder mig fra at gøre. Jeg spekulerer over hvad det egentlig er, man gør ved sådan en handling; at spærre af. Vinder man hævd over pladsen, for egen vindings skyld, ekskluderer man eller lader man det netop stå åbent for brug, ved at holde bilerne ude? Jeg kan ikke helt blive klar på det...

DAG 59

Ultimo september flyttede Jakob Gjerulff ind med KBH Grønt og sin container, hvor han skal dyrke grøntsager. Cafe Pantopia er tilgengæld flyttet ud – åbenbart udlånt for en kortere periode. Jakob’s container er også hvid som den anden, lidt anderledes i type, og med et køleaggregat bagpå. Men stadig en container og ikke mindre byggeplads-agtig end cafe-containeren. Dog er Jakob på pladsen næsten hver dag og det gør helt sikkert en forskel. Han viser meget gerne sine teknologier frem og fortæller om dem. Jeg ser frem til den første høst!
Vi snakker lidt om affald etc på pladsen og Jakob siger han er villig til at stille en skraldespand op og tømme den. Ikke at jeg ikke vil bakke op om et sådan initiativ og yde mit, men mener jo ikke det bør være vores opgave. Så jeg tøver. Og hvis jeg skal handle i tråd med hele projektet indtil nu, er overbevisningen – og eksperimentet – jo netop, at haven muligvis skulle kunne være adfærdsregulerende i sig selv… og i det hele taget få folk til at lade være med at smide affald overhovedet. Omvendt må jeg tilstå at efterårets langsomme fortæring af farver og former, i endnu højere grad skjuler haven for den uindviet....

Præmiering

Hurra! Statens Kunstfond har i dag meddelt, at haven er blevet tildelt en præmiering af Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg!